Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Folke h ugsk ulen.
Vi staar foran betydelige reformer i vor lovgivning. De
politiske rettigheder er eller vil blive udvidet i betydelig grad.
Derved er ogsaa kravet paa en større og fyldigere
almendannelse blevet sterk ere end nogensinde. Paa samme tid moder det
nye Og og fremmede s t er kere end før, breder sig ud over landet
og fortunger mange steder det gamle og nedarvede. Der maa
gjøres noget for at styrke landsfolket til at møde alt dette. Det
er der vistnok månge, som alt har havt en fornemmelse af. Her
er det netop, der trænges en fuldt ud norsk ungdomsskole, baaren
af frie. helstøbte personligheder, hvis inderste livs t ran g og kald
det er at tale til den norske laudsiuigdom og gjøre den villig
og dygtig til af hele sin kraft at tage selvstændig del i arbeidet
hnade paa det materielle og aandelige livs omraade.
Sammenslutningen mellem den høiere og lavere skole vil
vansk elig kunne yde nogen hjelp her. De færreste blandt
lands-ungdommen vil faa tid og raad til at gjennemgaa en middelskole
selv om den er bygget paa folkeskolens anden afdeling og kun
varer 2—,H aar. Det er tvertimod at frygte for, at denne ordning
yderligere vil føre til, at den evnerigeste landsungdom drages
bort fra bondelivet. Og desuden — det er ikke kundskab
hverken i tysk eller engelsk, landsfolket først og fremst trænger, saa
nyttigt og bra det ellers i og for sig kan være.
Skal der være haab om, at den skoledannelse, som vi her
har taget ordet for. i større udstrækning kan komme det almene
folk tilgode, saa vi derigjennem med hensyn til aandsoplysning
og praktisk dygtighed i almindelighed kan holde skridt med vore
nabolande, f. eks. Danmark, da maa staten stille sig anderledes
til folkehøiskolerne, end den hidtil har gjort.
Vi vil atter henvise til Danmark. Om forholdet mellem den
danske ståt og folkehøiskolemes virksomhed der udtalte den
danske folkehøi skoleforstander J. Nørregaard (Testnip) paa det
nordiske skolemøde i Stockholm i 1895 følgende:
„Skolen har efterhaanden udvidet sig til at omfatte de fleste
af samfundets lag, og folkehøiskolerne kunne derför siges at være
godt paa vei til at blive, hvad de altid have villet være, en
folke-høiskøle. Det er lykkedes væsentlig ved to foranstaltninger, som
i tidens løb er tagne. Den ene er den, at der nu af staten
uddeles aarlig meget betydelige summer til folkehøiskolerne, dels
til selve højskolernes bestyrere eller forstandere, dels til eleverne.
[ grunden mødes disse to veie i én, idet jeg yderligere maa gjøre
opmerksom paa, at der til alle forstandere for folkehøjskoler i
Danmark stilles meget store krav i retning af at meddele hel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
