Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Folke h ugsk ulen.
ønsker at beholde den gamle form for understøttelsen. Hvad
vor henstilling tilsigter er, at staten ved siden af de gamle
bestemmelser for statsbidrag til amts- og folkehøiskoler aabner
adgang til paa visse betingelser at lade ikke amtsunderstøttede
folkehøiskoler faa direkte bidrag af staten. Vi har i vort
andragende pegt paa endel saadanne betingelser — nærmest i
tilslutning til dansk lov om bidrag til folkehøiskoler af 12te april
1892. Det er muligt., at storthinget i tilfælde finder det rigtigst
at opstille flere eller andre rimelige betingelser.
Hovedsagen er for os, at der aabnes adgang til at give
dygtige og velskikkede høiskolelærere en fra statens side nødvendig
opmuntring og støtte til at reise en af tidén og forholdene
krævet norsk folkehøiskole.
Vi har grund til at tro, at der inden vort folk findes mænd
og kvinder, der har baade evne og vilje til at reise nye
folkehøiskoler, inen som hidtil Ikke har vovet at ta fat, fordi den i
vore dage nødvendige sikre og ekonomiske støtte manglede. Selv
om der er dygtige ungdomslærere, selv om mange elever melder
sig, er det derfor ikke sikkert, at amtsformandskabet i det
distrikt, hvor skolen tilfældigvis ligger, har syn for og forstaaelse
af den frie ungdomsskoles almendannende gjerning, og saa staar
man der. Kanske, som saa ofte har været tilfælde, politiske,
rent personlige eller andre uberettigede hensyn spiller ind,
og am tsbidraget bliver negtet. Dermed staar skolen uden
økonomisk støtte. Eller bidraget gives det ene aar, men negtes det
næste. Dette er lige gält. Hvor megen anerkjendelse man end
kan yde vore amtsformandskaber med hensyn til deres villighed
til at. støtte folkehøjskolerne, kan det dog ikke negtes, at
folke-høiskoierne ved at prisgives de enkelte amtsformandskabers
bedømmelse faar en meget utryg stilling, og at deres stilling i
betydelig mon vilde forbedres, naar der aabnes adgang til direkte
statsunderstøttede. Selv flere af vore mest auer kjendte høisk
olelærere og søgte folkehøiskoler har faat føie de usikre kaar, som
folkehøiskolen i vort land hidtil har virket under. Og at dette
har skræmt unge begavede kræfter fra at. følge sin lvst til at
vie sig til folkehøjskolens tjeneste, er ikke tvilsomt, paa samme
tid som det har tvunget mange til at nedlægge arbeidet og ta
fat paa noget andet. Det ter vei ogsaa siges at være almindelig
erkjendt, at de usikre økonomiske kaar har hemmet
folkehøjskolens frie udvikling i vort land. Dette haaber vi, at en direkte
statsund ers tøtte Ise i mange maader vil rette paa.
Trods de uheldige og usikre vilkaar, folkehøiskolen 1 vort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
