Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gode ^haraeterer forer til mangfoldige munster sor at op^
naae dem ; Studering fpiiler heri en meget ringe stolle.
Man beregner i hvilke Ti^er man efter Sandsynlighed vil
komme op og i hvilke Stykker af ^ee^ien, man laver stg
^Snydesedler^ eller skriver paa Neglene osv. ^ ^ærerne
have gjennemgaaet omtrent den samme dressur, som de
pligtskyldig have at meddele. ^e have mindst af ^llt nogen
Forstaaelse af Tilstandene hos drenge og Maaden at virke
paa saadanne ; interesseu for ^lnderviisningen er for det
Förste den, at ^æren for stn ^age maa gj^re det saa taaler
ligt, at ingen betydlig ^lage reises, ^ hvilket kun er ringe
^arantie for betydelig iver, ^ dernæst have de dygtigere
bærere oste en stærk eenstdig interesse for deres Fag, hvil^
ket de stræbe at udhæve paa alle andres Vekostning ; om
sammenhængende ^lnderviisningsplan, Overstgt over de
enkelte Fags Skistevirkntng , kau der naturligviis ikke godt
være Tale. Hver ^ærer arbeider ester en lidet sammenhæng
gende, paa Tradition og l^s l^esterion grundet Methode;
oste e^e de forskjellige bæreres Methoder meget forskjellig^
hvilket især tidt yttrer stn skadelige indflydelse , naar der
skiftes ^ærer i samme Fag, f. ^ ved Oprykning sra een
glasse til en anden. Ofte ere bærere t nærliggende Fag
hildede hver i stn stre Vetragtningsmaade, og hver stræder
at prakke lærlingen stn paa. lignende Forhold stndes i
uangivelig stor Mængde. Mellem bærerens Systemer og
de i Familien gjældende ere der oste store ^i^sereutser. ^
Partiskhed l ^haraeterer er en meget almindelig Ting, som
udgjør en Hovedgjenstand for ^jævl me^em ^ærer og ^
seipel.
bærerens Handlinger ere ophl^iede over ^iseiplens ^ri^
tik, han skal troe paa deres Fortræffelighed uden t^lnder^
s^gelse og uden knurren; netop denne Fordring oprører
den dygtigere ^iseipel og sætter ham ofte i et afgjort
Fjendskabsforhold til hele Skolelivet. Han vil forstaae
Nytten af det, som læres ham^ Nytten af Skoletugten , der
indeholder saa meget for ham datterligt ^ han viide gjerne
drøfte Sagen med bæreren, men det gaaer ikke an ^ han
maa gjemme stu Tvivl og stn Harme hos stg selv. Heraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
