Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Landsskolen i tiden 1814—1859 - 1. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
Den norske ståt skulde nu saa at si sætte
bo; — nu gjaldt det at faa huset reist og
nødtørftig indredet. Det var forholdsvis store
økonomiske krav som herved stilledes til den
nye ståt, og dens evne til at opfylde dem var
overmaade liten. Den begyndte med stor gjæld
og en paa forhaand aldeles nedbrutt kredit.
Man kunde ha ventet at landets næringsveier
vilde faa et opsving ifølge den almindelige fred.
Men det blev ikke tilfældet. Hertil kom en
række maatelige eller endog slette aaringer for
den norske landmand. Det gik yderlig smaat
og traat med at faa ind de staten tillagte
indtægter. I begyndelsen av 1821 var
skatterestancerne løpet op til 1,300,000 spdl., omtrent
svarende til et helt aars statsindtægt. De
offentlige kasser stod jevnlig saagodtsom tomme.
Det hændte at embedsmænd og pensionister i
maaneder, ja fjerdingaar og halvaar ikke kunde
faa utbetalt hvad der tilkom dem.
Vi kan, naar vi stiller os disse forhold for
øie, ikke undre os over, at en tung
graaveirs-stemning var raadende hos det norske folk i
de første aar, efter at den store krise var saa
vel overstaat. Vi finder fra disse aar de mest
talende vidnesbyrd om en saadan stemningi
utbrudd av det dypeste mismot, en næsten
fortvilet pessimisme med hensyn paa landets
stilling og fremtidsutsigter."
Det er paa denne bakgrund, at det følgende
tiaars-historie, ikke mindst paa skolens omraade,
maa sees. Den unge ståt maatte lægge al sin
kraft paa at hævde sin stilling utad og indad i
arbeidet for at komme ut av den økonomiske
nød. I lovgivningen møter vi derfor bare
tilsprang til en nyopbygning av rikets folkeskole.
Til Stortinget 1815—16 indsendte biskopene
Bech og Sørensen lovforslag om almuskoler.
Det blev ikke behandlet, men sendt til
lovkomiteen forat den skulde utarbeide forslag til en
almindelig skolelov for Stortinget 1818. 1 1816
kom dog en lov som skulde sikre skolen de
nødvendige pengemidler og ordnet en slags
skolestyrelse. Lovkomiteens utkast til lov om
almuskolevæsenet blev forelagt Stortinget av
1818, men dette gjorde intet ved saken. Det
hvilte til 1824, da utkastet blev sendt regjeringen
til betænkning. 1 1816 utgik ogsaa en for-
ordning om skolelæreres utdannelse og
avlønning. I 1824 blev det første lærerseminarium
oprettet, nemlig for Tromsø stift i Trondenes.
Et lyspunkt fra den tid er loven av 21.
august 1821, som grundla „Oplysningsvæsenets
fond".
Som bekjendt sat den norske kirke fra
middelalderen av inde med en stor mængde
av landets jordegods, som den hadde erhvervet,
dels ved saakaldte „fromme gaver", og dels
kjøpt. Dette gods tilhørte dels sognekirkerne,
dels klostre og milde stiftelser. Ved
reformationen tilegnet „kronen" (staten) sig
størstedelen. En ikke saa liten del vedblev dog at
være i kirkens eie, det er dette som senere
kaldtes det „beneficerede gods". Loven av
1821 bestemte nu detaljert hvorledes dette gods
efterhaanden skulde sælges, „og de indvundne
salgssummer oplægges til et fond, hvis renter
skal anvendes „til almennyttige — samt til
oplysningens fremme sigtende offentlige
foranstaltninger samt til pensioner for geistlige,
almu-skolelærere og disses enker".
Ved salg av det kirkerne benificerte gods
i Nordland og Finmarken er dannet
„Nordlandske kirke- og skolefond". Det blev
oprindelig brukt til missionen „for finnernes
omvendelse og oplysning". Senere er det i likhet
med Oplysningsvæsenets fond gaat over til at
yde tilskud til kirker, prestegaarde, presters løn,
samt til skolernes fremhjælp i Tromsø stift.
Dette sidste øiemed fremmes særlig ved
foranstaltninger til utbredelse av kjendskapet til
det norske sprog blandt lapper og kvæner.
Finnefondet anvendes for tiden i det
væsentlige til følgende formaal: Bidrag til enkelte
skolekommuner, til utvidelse av skoletiden i de
sprogblandede distrikter, til amts- og
ungdomsskoler, ekstraordinært bidrag til norske lærere
i fjelddistrikterne og sidst, men ikke mindst, til
oprettelse og drift av skoleinternater, lærebøker
i lappisk og kvænsk m. v. Fondets indtægter
gaar for tiden op til omtrent 100,000 kr. aarlig.
Av oplysningsvæsenets fonds indtægter,
rentefondet, anvendes 13 til universitetet og
Vs til det saakaldte understøttelsesfond.
Kapitalen utgjør nu (1913) 26 millioner
kroner. Indtægten utgjorde i budgetaaret 1912-13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
