Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- I. Landsskolen i tiden 1814—1859
- 2. Loven av 1827
- 3. Omgangsskolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
utløpet av det første tiaar efter lovens
ikrafttræden. Den gir vistnok et billede av
almuskolen og vort folks dannelsesniveau som i det
store og hele passer ogsaa paa de to følgende
tiaar, fra hvilke vi savner lignende samlende
oversigter.
3. Omgangsskolen.
Antallet av skolepligtige barn utgjorde i
1837 175737 = 1/6 av hele folkemængden eller
165 barn paa 1000 indb., omtrent svarende til
forholdet i andre land. Det er at merke, at
skolepligten i Norge allerede dengang, likesom
siden til idag, indtraadte et aar senere end i
andre land. Dette, mener skolestyrelsen,
indebærer et tap for folkeoplysningen, især da
barnene alt i 10 og 12 aars alder begynder at
forsømme skolen, da de skal være med at
hjælpe hjemme med huslige sysler.
Av de skolepligtige barn nød bare 1624
eller 1/108 av samtlige privat undervisning.
Tilgangen til de lærde skoler fra landbefolkningen
utgjorde 295 gutter^ 16 pr. 10000 skolepligtige
barn. Det vil med andre ord sige, at
embedsstanden omtrent udelukkende blev rekrutteret
fra dens egne rækker. En bondes søn var
dengang en sjelden gjest i de høiere skoler.
Almuen viste endnu liten interesse for sine
barns skolegang og undervisning, siges det,
skjønt de allerfleste forældre selv tok del i den
sidste, særlig da mødrene, som bragte barnene
mer eller mindre vidt i at læse indenad i
bok før den skolepligtige alder, og siden hjalp
dem med lekser og andet. Der pekes paa det
faktum at pikene i almindelighet er bedre
undervist end guttene, likesaa at den
forberedelse hjemmene gav sine barn var et ikke ringe
bidrag til den almindelige oplysning, saa meget
vigtigere, som skoletiden var saa kort.
Naar tallet paa de barn som i landsbygden
aldeles ikke søkte skole i alt utgjorde 1/21 av
alle skolepligtige, kunde dette med rette
betegnes som en meget glædelig kjendsgjerning i
sammenligning med flere andre land, hvor det
mange steder i de enkelte kommuner endnu
ikke fandtes en eneste almuskole, mens det i
Norge ved denne tid ikke var et eneste distrikt
uten skole.
Aarsaken til skoleforsømmelserne viste sig
for den allerstørste del — 5/6 — at være
utilregnelige, saasom fattigdom, sygdom og altfor
lange skoleveier. Men selvfølgelig, kan en sige,
gik de virkelige skoleforsømmelser op til en
langt større procent, ialt 1/10. Dette skyldtes
den omstændighet at mange forældre ikke lot
sine barn søke skolen uten de faa dage skolen
blev holdt paa deres egen gaard eller i
nærmeste grænd inden roden. „Det er av dette
slags partielle skoleforsømmelser, hvorav
almu-skolen fornemmelig lider.“ Med god grund gjør
styrelsen opmerksom paa det faktum at
mangfoldige gaarde og pladser dengang laa slik til, at
barnene ikke vilde faa tilstrækkelig nytte av
undervisningen utenfor huset, fordi den meste
del av dagen vilde spildes med at gaa til og
fra skolestedet, hvortil kom at aarstiden ofte
hindret omtrent al stadig skolegang.
Det fremgaar av indberetningen fra de lokale
skolebestyrelser, at der da som senere raadet
en almindelig uvilje, saavel hos presteskapet som
hos de øvrige medlemmer av
skolekommissionen, mot at bruke lovens tvangsmidler
likeoverfor motvillige forældre, som helt eller
delvis holdt sine barn borte fra skolen.
Derimot brukte prestene jevnlig et andet
tvangsmiddel, og det med god frugt, nemlig at negte
at ta et barn til konfirmation som hadde
forsømt skolen ulovlig gjennem lang tid.
Antallet av skolebarn i hver rode utgjorde
i gjennemsnit 23. Dette forhold var langt
gunstigere end i mange andre land, — forsaavidt
der kan drages nogen paralel mellem faste
skoler og omgangsskoler — da i de sidstnævnte
tallet av barn som faldt paa en lærer sjelden
var under 100. Det gjennemsnitlige antal
skoledage for hvert barn utgjorde 471/2 dag.
„Middeltallet av undervisningsdage var
imidlertid under minimum av det lovbestemte antal,
og følgelig var den største del av landets
prestegjeld in culpa, i hvilken henseende det bør
bemerkes, at ifølge skoleloven skal
skolefor-mandskapene bestemme, hvor lang tid av aaret
skolerne paa ethvert sted efter de lokale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 02:31:46 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/folkeskole/0011.html
