Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Landsskolen i tiden 1814—1859 - 3. Omgangsskolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forhold ’bør holdes, dog med den anførte
indskrænkning til et minimum.“
Om selve undervisningen og dens resultat
faar vi vite, at ferdighet i læsning og skrivning
er „et non pius ultra for dannelsen i en
om-gangskole, hvilket sjelden overskrides.“ Om
fagene religion og læsning i bok hører vi intet
nærmere, „da disse undervisningsgjenstande
maa ansees for primære og ubetingede d. v. s.
fag ethvert barn i almindelighet maa antas at
faa undervisning i“. Dernæst indeholder
beretningen en redegjørelse for hvormange barn
lærte at skrive og regne og var „videre komne“.
De forholdt sig til det hele antal skolepligtige
som henholdsvis 1:5, 1:9, 1 :86. Saa stor
del av skoleungdommen hævet sig altsaa over
den egentlige konfirmations- eller
kristendomsundervisning. Skolestyrelsen har visselig ret i
den betragtning, at disse oplysninger, hentet i
detalj fra hvert enkelt prestegjeld, gav et vigtig
bidrag til bedømmelsen av vedkommende
skolelæreres duelighet. Undervisningen i skrivning
og regning, tilføies det, er i de fleste tilfælde
blot opgit som paabegyndt og ikke som
fuldendt, „hvorved noget av det glimrende ved den
store facit bortfalder.“ Naar det viste sig, at
det fandtes enkelte skoledistrikter, især i landets
nordligste prestegjeld, hvor ikke et eneste
skolebarn var kommet længer end til læsning og
kristendom, da skyldtes dette at skoleholderne
selv hverken kunde skrive eller regne. En
prøve paa læreres skriveferdighet er følgende
tre brev:[1]
S. T. Hr. velærværdige Biskop.
Efterdi det er enhver undersaatters og av
Gud befalet Pligt, at de skal Lyde og være
deres Ledsagere underdanige som Voge baade
over deres timelige og evige Velfærd, da er
det paa samme maade jeg herved af
underdanig Lydighed Ønsker at iagttage. Efter Eders
Vise og velærværdige og uafladelige Omhu,
tillige med tilsyn over, at alt vedkommende
maa være i sin rette orden til Guds sande
ære; da er det ogsaa efter eders anmærkning
at jeg herved som Simpel Skolelærer vil
Fremvise min lille fremgang i Skrivningssætningen
som jeg sandelig selv befinder i dette, saavelsom
tilfældigt i andre ting, at jeg ikke har Naaet
den fuldkommenhed som jeg burde og som jeg
Ønsker at maatte være. Jeg maa tilstaa iblandt
andet, at jeg har aarsag af berømme den gode
anvisning som mig saavelsom Andre deslige af
Eders velærværdige Visdom er meddelt; hvilket
jeg ogsaa deri har fundet hjælpemidler, til mit
simple æmbeds Forfremmelse.
Jeg har ogsaa med Lyst og attraa Tragtet
efter at benytte mig deraf, og den Kundskab
som gud har betroet mig den har jeg med Lyst
tillige med min Pligt tragtet efter at
meddele Andre, efter min Ævne, som baade gud og
min Samvittighed skal bevidne. Men da min
Kundskabs meddelelse efter min pligt især har
sigtet til de Unges Kristelige Dannelse og
Kundskab; da har jeg desmere for at faa dem
indtagne deri ofte fundet møie dermed; thi istedetfor
god formaning og Lærdom iblandt de unge burde
antages med lyst og gjemmes i deres
hukommelse, finder jeg derimod af mange det
modsatte, saa at deris Lærdom gaar ofte langsom
til; og blandt endeel findes vel ogsaa den feil, at
det som de lære i Skolen, bliver lidet eller
intet igjentaget hjemme for dem, hvorlunde
efterkommer slige Forældre Herrens klare og
tydelige Ord der siger: og du skal igjentage
dem nemlig Herrens ord for dine Børn, osv,
5. Mos. 6, 7. Ja omendskjønt jeg ærfarer af
Forældrene (men dog forskjelligt) at de sørger for
deres Børns undervisning i indenads læsning,
som vel ogsaa er det første de bør lære og
undervises i, saa har de derimod mindre
omsorg for deres undervisning i endeel Andre
Nyttige ting, som er fornemmelig hvad
skrivning og Regning Angaar, thi det bliver aldeles
som noget ubetydeligt iagttaget af mange iblandt
den menighed hvor jeg holder Skole, Aarsagen
er vel denne endeel Forældre at de selv ikke
har kjendt eller kjender Nytten deraf, og
tildeels at naar deris Børn har faaet nogenlunde
færdighed i at læse, saa bliver de ofte
tilbageholt uden anden aarsag at søge Skolen, det er
aarsagen, hvorfor jeg har forbigaaet nesten
overalt dens indførsel i min Jurnal.
Hermed vil jeg Ønske og bede, at de vilde
unde mig Deres venskab; jeg skal stræbe at
opføre mig efter Guds Villie og Deres behag.
Af mig som deris underdaner.
N. N.
F. d: 9de Junj 1828.
Til Hr. Biskop Nöumand.
Høilærde og Høivelværdige Biskoppe
Naumann Biskop Over Bergens stift.
da jeg af 9de juni 1828 Haver taget mig
den dristighed Efter Biskoppens Befaldning at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
