12 (Norges Folkeskolevæsen i hundrede aar)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Landsskolen i tiden 1814—1859 - 3. Omgangsskolen - 4. Fastskolen m. m.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

steder over et halvt aar — mens
undervisningstiden er saaledes ordnet, at den indtræffer paa
en aarstid, da alle stedets eiendommelige
næringsveie hviler — levner omgangsskoleholderen
tilstrækkelig tid til at drive sine bisysler,
hvorved det imidlertid (tilføies det forsigtigvis) blir
tvilsomt, om det er bisyslerne eller
skolevæsenet der under saadanne omstændigheter
trives bedst".

Beretningen nævner tilsidst de kummerlige
ydre forhold, hvorunder omgangsskolen virket.
Paa de mindre bondegaarde fandtes der sjelden
mere end et beboelig rum, som familien brukte
til alt. Omgangsskolen maa da søke den
„bekvemmeste plads i husets eneste stue, hvor
læreren midt under larmen av de daglige sysler
og indesluttet i et mørkt, kvalmt og som oftest
urenlig rum skal undervise en samling av 20—30
barn". Trods disse store skyggesider foretrak
almuen dog avgjort omgangsskolen for de faste
skoler. Dens primitive skolehold passet efter
almuens mening langt mere for mængden av
skoleungdommen fra husmandshjemmene. De
hadde ikke klær at møte med, høvelige for
fast-skolen, heller ikke mat. Paa gaardene hvor
omgangsskolen blev holdt fik de oftest mat av
opsitterne. Den virkelige grund til denne for
kjærlighet, mener beretningen, maa nok søkes
andensteds. Det er almuens fordom mot alle
reformer og særlig fordi den er ræd for de
pengeofre som det krævet at oprette faste skoler.
Og presteskapet foretrak ofte omgangsskolen
av religiøse grunde 1 omgangsskolestuen kunde
forældre og andre voksne i huset faa del i
undervisningen som tilhørere og derved „bringes
til i modne aar at overveie hvad de i
ungdommen ofte tankeløst hadde læst". Et andet
moment, som i almuens øine stillet fastskolen
lavere, var den kjendsgjerning at forældrene
blev „avvænt fra selv at befatte sig med sine
barns opdragelse hvorved et vigtig moralsk
element i det huslige samliv gaar tapt". Tilsidst
pekes ogsaa paa dette som yderligere talte til
gunst for omgangsskolen, at der var lærer og
barn under stadig kontrol og høstet opmuntring
i den familie, hvor den blev holdt, mens de
faste skoler var overlatt til sig selv og bare en
sjelden gang fik besøk og tilsyn av sognepresten.

4. Fastskolen m. m.

De faste skoler hadde i det hele hat ringe
fremgang. I 1837 var der ikke mere end 200
saadanne fordelt paa 138 prestegjeld; der var
ikke mindre end 182 prestegjeld uten fast skole.
Av de barn som tilhørte fastskolen (i alt vel
140) kom der gjennemsnitlig 71 barn paa hver
skole, atter et forhold langt gunstigere end i
andre land, hvor sjelden mindre end 100 barn
faldt paa en skole og en lærer. Tallet paa
barn i omgangsskolen forholdt sig til tallet paa
barn i fastskolen som ¹¹/₁₂ til ¹/₁₂. Den bedre
og fyldigere undervisning som fastskolen gav,
og hvori den ubetinget viste sig som den
overlegne, finder vi uttrykt derhen, at med hensyn
til fagene skrivning, regning og „viderekomne"
gav fastskolen et resultat som var resp. 95 %
181 % og 302 % bedre end omgangsskolens.

I denne og den nærmest forutgaaende tid
hadde den saakaldte Bell-Lancasterske
vekselundervisningsmetode gaat sin seierrike gang
over de Heste land i Mellem- og Nord-Europa.
I 1837 var den delvis indført i 128 skoler.
Det er dog trolig at den, i mere eller mindre
forkrøblet skik, blev tat til hjælp i en stor
mængde saavel faste- som omgangsskoler. Men
selv der hvor denne undervisning blevjdrevet
i den rette metodiske aand var den
indskrænket til de første staveøvelser efter tabeller, og
bruktes som hjælpemiddel ved læsning i bok
og tavleregning. Der hvor man forsøkte at
bruke den i videre utstrækning end paa
be-gyndelsestrinnet blev den snart igjen opgit, „da
den kun bringer barnene en viss grad
kund-skap og dermed blir staaende." Metoden kom
snart i miskredit ogsaa hos almuen, som med
rette klaget over monitørsystemet med de ældre
barn som hjælpere. De sendte sine barn i
skole for at faa, ikke for at gi undervisning,
mente de ; den korte skoletid var kostbar nok
før, om deres barn ikke ogsaa i den skulde
være skolelærerens assistenter.

Loven av 1827 Ia som nævnt overmaade
megen vegt paa at almuskolen skulde fremme
barnenes religiøse opdragelse. De offentlige
katekisationer, hvortil barnene var paalagt at
møte indtil to aar efter konfirmationen, blev

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 02:31:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/folkeskole/0014.html

		Norges Folkeskolevæsen i hundrede aar / 12 (1914) Author: Halfdan Raabe Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|