Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Landsskolen i tiden 1814—1859 - 5. Ole Vig og folkeoplysningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 21 —
underlig klart lys over menneskeslegten i dens
helhet, men ogsaa over de enkelte livsforholde
og derved indvirket saavel paa folkenes
borgelige stilling som paa menneskeaandens ytringer
i poesi, videnskaper og kunster. Men han saa
i den noget langt mere end en herlig lære fuld
av himmelsk lys, han saa et liv ikke bare for
den enkelte, men for de folkefærd der mottok
den. Den reiste de sunkne hedningefolk til
nyt syn paa livet og til nyt haab. Den vakte
evnerne, gjennemglødet livskræfterne og sendte
ny himmelsk ild over tungemaalene. Kristus
er under sit rikes seierløp gjennem folk og
slegter blit som det heter „alle menneskers
frelser", om end selvsagt „mest deres, som
tror".
Like overfor pietismen, der jo regjerte saa
haardelig i 50-aarene, at dens venner endog —
f. eks. i Romsdalen — brændte hans
folkeskrifter, la Vig stor vegt paa i sine
oplysnings-skrifter at fremholde ikke blot kristendommens
og evangeliets væsen, men ogsaa hvad det saa
sterkt mistorstaaede begrep „verden" er for
noget, og hvad det er Kristus vil her i verden.
„Verden" er slet ikke det samme som det onde,
djævelskapet, men dette er i verden, og
Vorherre er kommet til verden netop for at frelse
den derfra. Kristendommen er kommet for at
faa optat alt det i sig, der vil til lyset og ut
av mørket. Den vil atter faa reist de brukne
rør og faa blæst ny ild i den rykende tande.
Hvis det ikke hang saaledes sammen, mente
Vig, da kunde jo ingen kristendom findes; var
„Verden" det samme som det „onde", da maatte
jo kristendommen støte fra sig alt og alle, ti
mot den onde med alt hans væsen og alle hans
gjerninger skal du jo netop kjæmpe paa liv og
død. Under denne betragtningsmaate trodde
han det ,var av overmaate megen vigtighet, at
et folk vaaknet op til at se sig selv som
mennesker, ikke som dyr, endnu mindre som djævle.
Derfor og paa dette grundlag skal vi arbeide
for al god menneskelig og folkelig
oplysning. —"
Ole Vigs arbeide for folkeoplysningen, knyttet
til Folkevennen, blev fortsat av Eilert Sundt,
en mand som ogsaa fortjener at nævnes her,
ikke mindst for den store gjerning han med
glødende iver og høi ideal stræben utførte i de
mange aar han paa sin fot gjennemstreifet landet
paa kryds og tvers forat kartlægge folkets
kultur og sedelighet i en række høit fortjente
folkeskrifter.
Som en illustration av denne vor ældre
almuskoles indre liv og arbeidskaar hitsættes
nedenstaaende skildring fra den fremragende
skolemand, A. M. Feragen, død i meget høi
alder for et par aar siden, om fastskolen
i hans første virketid (1840-aarene).*)
,,0m skolen og dens tilstand ved min
tiltrædelse vil jeg helst fortælle. Holt skole maa
regnes blandt de ældste fastskoler i landet,
ialfald i Kristianssands stift; Næs verks skole
blandt de allerældste, antagelig fra slutningen
av det attende aarhundrede. Disse to skoler
var de eneste faste i Holt landsogn 1846. I
en „Plan for den faste skole i Holts
degnebo-lig" heter det, at den er oprettet 1817. Planen
er autoriseret av stiftsdirektionen den 28de april
1821 med nogle faa forandringer, av hvilke den
merkeligste er ved § 6, der lyder saa: „I denne
skole undervises i indenadslæsning, religion,
skrivning og regning samt lidt av naturhistorie
og naturlæren simpelt foredragne, og endelig
det vigtigste av fedrelandets geografi."
Stiftsdirektionen maatte antagelig finde, at Holts
skolestyre var altfor langt foran sin tid, ti den
vil, at den skal lyde saaledes: „I denne skole
undervises fornemmelig i renlæsning,
kristendom, bibelhistorie, skrivning og regning, især
hovedregning." Naturkundskab og Norges
geografi fandtes altsaa overflødig. Skoletiden er i
planen bestemt til 30 uker og lærerlønnen til
„35 norske speciedaler aarlig". Dette maa jo
for sin tid kaldes fremskridt; men det
væsentligste og bedste manglede — dugelige lærere.
Seminarier var endnu ikke oprettet, og
lærergjerningen blev betrodd til "vel forberedte
konfirmander" og saadanne, som har læst lidt paa
egen haand. Som noget der kan kaste lys over
disse forhold for 100 aar tilbake skal jeg
hti-sætte, at sogneprest Faye, som gransket gamle
protokoller og papirer, engang viste mig en
gammel visitatsbok, hvori de daværende
skolelærere var opført, saavidt jeg husker, 5 i
tallet, under følgende rubrikker: 1 navn, 2
bok-læsning, 3 kristendomskundskap, 4 skrivning,
*) Se om omgangsskolen i 1830-aarene O. Arvesen:
Oplevelser og erindringer. Kra 1912. J
W.Cappelen. A. M Feragen: Tilbakesyn paa mit liv. Hamar
1904. Norsk Skoletidende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
