Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Landsskolen i tiden 1814—1859 - 5. Ole Vig og folkeoplysningen - 6. Forberedelser til en ny skoleordning for landsbygden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
5 regning. I nr. 2 og 3 var skrevet karakter,
under nr. 4 hadde hver sat sit navn som
eksempel paa skrivedygtighet og — merkelig nok —
i nr. 5 stod der ved hver av de fire: „kan ikke
regne". Den femte, en dansk seminarist (?)
ved Næs verks skole, hadde som karakter for
alle fag: „Særdeles duelig lærer".
Sammenlignet hermed var almuskolen i Holt
ikke litet fremskredet, da jeg kom hit i 1846.
Rigtignok var den paa omgang over det hele
sogn, men i de fleste kredse besat med
seminarister. Lønnen var den tid 30 spd. = kr.
120.00 for 30 uker og kost, hvor skolen holdtes
(in natura). I Tvedestrand var 1 almuskole,
hvis lokale var i det lille røde hus oppe paa
Østerkiev. Skolen hadde, da jeg kom her, kun
1 lærer, der hadde sin bolig i et par
overværelser, hvor han ved siden av skolearbeidet —
det vil sige utenfor skoletimerne — drev
skrædderarbejde.
Holt skoles læseværelse i nordre halvdel
av degneboligen var, da jeg tiltraadte, meget
indskrænket, 19 fod langt, 151/2 fod bredt og
71/2 fod høit, og i dette snevre rum skulde
gives plads for 70 børn delt i 2 avdelinger og
hver avdeling i 2 klasser, der kaldtes A, B, C
og D, som undervistes samtidig av 1 lærer
saaledes, at den saakaldte indbyrdes
undervisningsmetode delvis maatte anvendes, hvorved
de viderekomne barn efter tur tjente som
medhjælpere. Her var 5—6 lange pulter med
bænker, og ved hver var pakket sammen indtil 8
barn og desuden endel paa bænker langs
væggene. Skjønt jeg meget snart fik anbragt en
aabning med lem i taket og ventiler i et par
vinduesruter, blev dog ofte luften saa kvalm
og fuld af damp, at det randt ned av væggene
og dryppet av taket, og naar døren aapnedes
stod der ud gov som av et fjøs. Fra sligt
dampbad maatte jeg ofte i 17 18 gr. kulde gaa ud
paa kirkegaarden for at synge ved begravelse.
Efter at ha kamperet i denne krubbe omkr.
aar gjorde jeg forestilling gjennem
skolekommissionen om, hvor ødelæggende baade for
barn og lærer opholdet i dette trange rum var,
og at det umulig længere kunde gaa saaledes
som hittil, da barnetallet var øket indtil 80. Et
av de to maatte derfor gjøres, enten dele
barneflokken til andenhver dags skolegang eller ved
tilbygning at gjøre skoleværelset dobbelt saa
stort, hvilket sidste jeg ubetinget maatte
fore-slaa og hentydet til, at man burde søke om,
at endel av kostningen maatte faaes av staten
i betragtning av, at skolen blev benyttet som
seminariets øvelsesskole. Som
skolekommissionens formand og seminariebestyrer gav
sogneprest Faye dette forslag sin varme anbefaling,
saa at det gik igjennem. Med et tilskud av
staten og forresten paa skolekredsens kostning
blev skolestuen forlænget med 19 fod og høinet
med 11/2 fod, saa dens størrelse nu blev: længde
38 fod," bredde 151/2 og høide 9 fod. Hertil
blev nu skaffet 4 nye pulte og bænke med rum
for 5 barn ved hver og endel
undervisningsmateriel.
Av optegnelser forøvrig findes der i vor
litteratur litet som nu er tilgjængelig Enkelte
skildringer er tildels helt fri digtning, andre
som gir virkelige billeder har vistnok „stelt
noksaa meget paa" sine kilder.“*)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
