Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- II. Skoleloven av 1860 og dens virkninger
- 2. Landsskolens indre organisation
- 3. Undervisningen i landsskolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skoleuker nær 5000, i 1890 17 600.
Sammenlagt med den lovbefalte blev i 1861 undervist
i alt vel 83000 uker, i 1890 124 500. I 1861
deltok omtrent 17 000 barn i den frivillige
undervisning, i 1875 vel 60 000 og i 1890 vel
81 000.
Med hensyn til skoletidens fordeling paa
de forskjellige aarstider og barnenes indtegning
og utskrivning av skolen la loven det i den
stedlige skolestyrelses haand at bestemme det
fornødne; den siger alene, at det skal paasees,
„at den tid hvori kredsens barn er pligtige at
besøke skolen, henlægges til de for
skolesøkningen bekvemmeste tider av aaret." Det var
vel meningen at myndigheterne skulde træffe
særegne bestemmelser om dette gjennem
reglementer og planer. I lang tid synes man at ha
tat disse ting temmelig let. Det klages jevnlig
over mangel paa fasthet og planmæssighet, at
den korte skoletid ofte opstykkes i smaabiter
med lange mellemrum, at nye barn indskrives
til nær sagt hver tid somhelst, at skoleaaret
ikke faar nogen passende avslutning ved
avgangsprøve, og at avgangen fra skolen finder sted
midt i halvaaret o. s. v. Ogsaa med dette blev
det bedre efterhvert som stiftsdirektionerne
(specielt da skoledirektørene) blev ferdige med
den rent ydre organisation og kunde gripe mere
ind med reglementariske bestemmelser og
instrukser for lærerne. Men helt
tilfredsstillende blev det aldrig, av den gode grund at de
stedlige forhold Ia uovervindelige hindringer
iveien for enhet og orden.
3. Undervisningen i landsskolen.
En nødvendig forutsætning for en fuldt
tilfredsstillende undervisning er klassedeling.
Loven av 1860 kunde i saa maate bare peke
paa det ønskelige, eftersom forholdene tilsa at
fra først av og langt ned gjennem tiden den
udelte skole saavel i omgangs- som fast-skolen
var og vedblev at være det normale for
skoleholdet. Naar det skal fældes en retfærdig dom
om den norske landsskole og dens frugter, da
maa heller ikke den kjendsgjerning glemmes,
den nemlig at saamange lærere bare i 12 uker om
aaret hadde en samling individer fra 8—15 aar
som alle i mer eller mindre grad stod paa et
ulike trin av utvikling og kundskaper. Det
hele utgjorde en broket mangfoldighet. Og alle
disse skulde han samtidig føre frem mot et
maal, som den nye lov hadde lagt adskillig
høiere end tidligere. Det kunde vel for de
mere duelige lærere lykkes at faa arbeidet de
enkelte barn saavidt sammen at det efterhaanden
blev grupper, i alle fald to, som nogenlunde
kunde holde tridt med hverandre. Men meget
ofte faar vi indtryk av, at det hele skolearbeide
opløste sig i et temmelig haabløst virvar.
Efterhaanden som fastskolen trængte
igjennem, kunde et mere maalbevisst arbeide for
klasseinddelingen bli tat op. Foruten ved
lovbestemmelsen i § 6 om 9 uker skole for
avdelingen, søkte loven ogsaa at opmuntre til
oprettelse av smaabarnsskoler, som „kunde
betjenes av lærerinder." Man blev tidlig
opmerk-som paa at kredsskolens kostbare tid for en
væsentlig del gik tapt under forberedelse for
den første elementære undervisning som just
skulde være smaaskolens arbeide. Men saa
sterk end trangen var til saadanne skoler, fandtes
der omkring 1875 ikke mer end 25 skoler i
hele landet (i Hedemarken). Det var de økede
utgifter til lokale og lærerkræfter man rykket
tilbake for. Utover 80-aarene gjorde dog flere
kommunestyrer paa Østlandet kraftige tiltak,
saa tallet øket betydelig. Smaaskolen begyndte
som omgangsskole med meget smaa kredser,
og man kunde vistnok • deri se et arbeide for
atter at knytte baandet fastere mellem skole og
hjem, og kvinder med speciel gave til at
om-gaaes de smaa og med sans for huslig syssel
hadde paa sin vandring omkring i husene en
stor opgave at løse i mange hjem, hvor stellet
endnu var saa som saa. Men tendensen gik
snart i retning av ogsaa at gjøre disse skoler
faste, omend med mindre kredser end den
almindelige skoles. Mange steder optok
smaa-barnskolen i henhold til lovens § 49 i ikke
ringe utstrækning barn fra fyldte 7de aar og
bidrog derved til utvidelse av skoletiden.
„Erfaringen viser noksom," heter det fra Hamar stift
i 1855, ,,i hvilken grad saadanne
forberedelsesskoler eller klasser formaar at hæve
kreds-skolen. Den viser tillike, at de snart sagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 02:31:46 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/folkeskole/0042.html
