Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skoleloven av 1860 og dens virkninger - 3. Undervisningen i landsskolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 42
sysselsættes med nogen anden gjenstand for
tilegnelse fra det Sde til 14de aar, end blot
religiøst stof. Det forekommer mig, som om
der allerede vilde være meget vundet naar man
kunde bringe det derhen, at de første elementer
- de første begyndelsesgrunde som ethvert
menneske maatte ønskes at ha kundskap om,
kunde bibringes dem i disse aar tillike — at
det kunde bli gjenstand for tilegnelse fra
barnene ved siden av det religiøse stof. Det er
den ensidighet, at de religiøse begreper gjennem
den hele barnealder skal være den eneste
gjenstand for, hvad barnene i strengere forstand
tilegner sig, som jeg tror er mindre heldig. —
Man har her i tinget uttrykkelig paapekt
læseboken som den, der vil komme til at indeholde
de elementære gjenstande, man kunde ønske
barnene i den unge alder bibragt, saa man ikke
i loven behøvet at anbringe geografi, kortfattet
oversigt over fædrelandet, naturvidenskap og
hvad der forøvrig er paavist. Naar vi kun
kom saavidt i henseende til gode læsebøker,
som man f. eks. er kommet i Skotland, hvor
som bekjendt læsebøkerne fra skolen av danner
et grundlag for folkets oplysning, saa tror jeg,
at der ogsaa ad den vei kunde utrettes adskillig.
Naar man sætter det saa: „Tilegnelse" o. s. v.
saa er det antydet i loven, at der er noget
andet som skal tilegnes end blot
kristendoms-kundskap og jeg tænker mig at dette kan ske
uten skade for kristendomskundskapen. — Vi
er alle enige om, at det religiøse grundlag er
det vigtigste, og jeg kan heller ikke tro, at
nogen kan sige at hvad jeg her har foreslaat
skal være til skade derfor. Det er meget mere
blit ytret, at netop i de alleryngste barneaar
er det synd at barnet ikke skal lære noget
andet end blot religiøst stof. Enhver av os,
som har læst en fremstilling som meget heldig
er blit besørget av en av vore landsmænd
(Nissen) av det skotske skolevæsen, vil se, at
det som virkelig synes at være løftestangen i
dette er at barnet alt fra den tidligste tid blir
sysselsat med et mere alsidig stof end
tilfældet er i vore almuskoler. Der indbefatter
man under uttrykket „læsning" tillike en læren
av læsebokens indhold. Det gaar ind under
den benævnelse, men det kan man nu ikke
opnaa hos os, da ordet „læsning" hos os
ikke har den betygning i pædagogiken. I
enhver almuskole i Skotland har man, ved siden
av religiøst stof, kundskap om ikke religiøst stof
i stort omfang. Der spiller ikke det religiøse
stof den overordentlige rolle som hos os, og
lærelysten i de skotske skoler skildres som
merkværdig, ja efter det indtryk jeg kan faa,
som langt større end hos os.
Det forekommer mig ogsaa, at naar jeg
tænker mig barnet som gjenstand for den
behandling, der finder sted i vore almuskoler,
maa et saadant barn ogsaa let tape lærelysten,
da stoffet virkelig er i høi grad ensartet.
Det er av sogneprest Harbitz bemerket, at
man ikke har nogen læsebok, og at man altsaa
først maa skaffe en saadan. Men jeg mener,
at denne lov maa gaa ut fra at der skaffes
gode læseboker, - læsebøker i den forstand
gode, at de indeholder brukbart stof for
almendannelsen.
Det maa man gaa ut fra som en
forutsæt-ning. Jeg trodde, at det var noget saa nær
trængt ind i den almindelige bevissthet at man
i denne henseende skulde stræbe at efterligne
det skotske skolevæsen, og jeg tror trygt man
kan gaa ut fra at det vil ske."
Ueland: „Det er en stor tanke som her er
kommet til uttalelse. Man har kanske ikke
rigtig opfattet religiøsiteten. Man har virkelig,
kanske av en ikke rigtig opfattet religiøsitet,
lagt altfor megen vegt paa det lavere trin av
skolen paa religionsundervisningen.
Religions-kundskap er av den beskaffenhet, at den kan
ikke lægge synderlig beslag paa barnets
forstand. Man forstaar ikke saken rigtig, naar
man altfor meget fængsler barnet. Religionen
bør for barnet virke mere paa hjertet end
forstanden. Jeg tror at man ved siden derav bør
bibringe barnet kundskaper, som netop kunde
gjøre religionskundskapen til et mer brukbart
stof Jeg har mange gange besværet mig
over at paa mine kanter lægger man formegen
vegt paa den religiøse utenadlæring. Man sætter
en ære i at kunne mange bøker utenad, og det
er vakkert, det er bra. Men om man kunde
lære litt andet ved siden av
religionsundervisningen, saa tror jeg slet ikke det vilde skade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
