Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skoleloven av 1860 og dens virkninger - 3. Undervisningen i landsskolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 43 —
Jeg tror netop at man gavner
religionsundervisningen og gjør den mere frugtbringende
ved at indskrænke den religiøse utenadlæren.
Olafsen: „Jeg Vil stemme for hr. Stangs
forslag. Jeg gjør det saameget heller, som jeg
synes det gaar i den retning, at det netop har
til hensigt at sætte et stempel paa, hvad der
alt er blit mer eller mindre almindelig skik i
vore almuskoler. — Naar vi først skal gi en
skolelov, synes jeg at vi dog ogsaa nok kan gi
dette paapek her. Enhver der kjender til
skolevæsenet, vii vistnok ha gjort den erfaring,
at der skal ikke saa ret litet stof til, naar man
skal sysselsætte barnet, og her blir man altsaa
nødt til at ty til noget andet end hvad der
omhandler religionsbegrepene."
Joh. Sverdrup: „Jeg har i mange aar været
medlem av en skolekommission og har
forvisset mig om at man til læsning blot har
benyttet bibelen og det nye testamente. Om man
paa grund av nedarvet skik skulde kunne tænke
sig, at dette skulde vedbli paa skolen i
fremtiden, vilde dette sandelig være høist beklagelig,
ikke at tale om, at dette er en mindre
passende øvelseslæsning for barn, der befinder
sig paa det første trin av skoleundervisning.
Jeg maa i alle fald tilføie at det har gjort et
særdeles slet indtryk paa mig, naar jeg tit har
hørt barn radbrække den hellige skrifts ord.
Det meste opnaas derved, at man ved denne
lovbestemmelse faar grundstoffene for en
borgerlig dannelse bragt ind i
skoleundervisningen. Man tvinger læreren ind paa det felt, og
naar han først er der vil dette medføre at
man bestandig kommer til at gaa videre,
forsaavidt lærerens tid tillater det. — Det
væsentlige ved skolen tror jeg er, at der bibringes
barnene den borgerlige dannelses første
grundstoffer, idet jeg mener, at naar lærerne blot
forstaar at bibringe barnet interesse for de
religiøse begreper, de religiøse historier og
utvikle en religiøs stemning hos det, kan man
trygt overlate den egentlige tilegnelse av
kristendommens hovedlærdomme til
konfirmationsforberedelsen hos presten, og der er vel ogsaa
stedet, hvor dette rettest hører hjemme. — Naar
man altsaa bringer en anvisning ind i loven om,
at man allerede i skolen skal lægge an paa at
bibringe barnet den borgerlige dannelses første
grundlag, hvorpaa der senere kan bygges videre,
tror jeg nok man vil kunne komme et godt
stykke paa vei selv i en almuskole, og jeg
kan i saa henseende paaberope mig en anden
mands erfaring for, at man endogsaa blot ved
en almuskole virkelig har bragt det temmelig
vidt heri. Man bør saa meget som mulig virke
til, at barnet blir istand til at delta i den
offentlige virksomhet. Man bør søke at forberede
ethvert barn i dette folk saaledes, at det kan
bli skikket til at utdanne sig til at virke under
kommende stillinger. Jeg tror, at der hertil er
nedlagt en ikke saa ringe kraft i den
almindelige kredsskole, naar der i den kan meddeles
elevene grundstoffene for den første borgerlige
dannelse. — Hr. Riisnes har indvendt mot
hr. Stangs forslag den betænkelighet, at man
ikke har tilstrækkelige lærerkræfter. Men naar
man erkjender, at det vil være nødvendig at
skaffe en læsebok, er det dog ikke en saa
særdeles stor fordring man gjør til vedkommende
lærer, at han efter bedste evne skal opta i
undervisningen det læsestof som læseboken tilbyr.
Man maa endvidere erindre, at man har en
plan som gaar ut paa ved større tilskud at
sikre sig dygtige lærerkræfter, saa at naar man
ser hen til den side av saken, kan der ikke
av hensyn til lærerkræfterne hentes nogen
væsentlig betænkelighet. Det vil vistnok være
saa, at man ikke overalt straks vil opnaa det
heldigste resultat. Det er ikke at vente. Man
vil kun efterhaanden nærme sig maalet.
Saaledes har det gaat fra verdens begyndelse og
saaledes vil det fremdeles gaa ved ordningen
av endog de største og vigtigste anliggender,
saa at slike bisider ved saken gaar det ikke an
at hænge sig ved. — Denne bestemmelse i
loven indeholder en ikke liten forbedring. Den
uttaler bestemt den vei man skal gaa. Den
bringer klarhet deri „at i almuskolelen skal
handles ikke blot om religionskundskap og
religiøst liv, men ogsaa om borgerlig kundskap
og borgerlig liv. Det tror jeg de fleste Norges
mænd vil erkjende at om man end fra skolen
skal bringe den religiøse oplysning med sig ut
■ livet, saa har man dog store forpligtelser til at
delta i det borgerlige livs ordning. Jeg vil tale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
