Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- II. Skoleloven av 1860 og dens virkninger
- 3. Undervisningen i landsskolen
- 4. Den høiere almuskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ledes uten resultat. Senere er andre lærebøker
kommet istedetfor „gamle Pontoppidan“.
Skolernes forsyning med
undervisningsmateriel, saasom vægkarter, glober, tellurier
og planscher for historie, geografi og
naturvidenskap, ikke at tale om apparater og lign.
for den sidste og færdighetsfagene, var det
smaat med, for at bruke et mildt ord, like til
80-aarene. Ogsaa her gjorde vel styrelsen
endel. Kravet fra skolen paa at faa slike
læremidler møtte sterk motvilje og
mistænksomhet fra forældrenes side, og ikke mindre
fra de bevilgende myndigheter. Men efterhvert
som folk blev kjendt med dem blev de ogsaa
villigere til at skaffe det nødvendige. Ja det
fortælles til og med fra Bergens stift, at der
var en varm interesse for at gaa adskillig
videre i at skafte læremidler end til det minimum,
som i 1879 fra admnistrationen blev krævet av
alle kommuner.
* *
*
Skulde vi endelig forsøke at faa et samlet
overblik over det maal av almendannelse
hvortil loven av 1860 hadde bragt vor
landsung-dom ved utgangen av lovperioden, da vilde dette
bli meget vanskelig. Den kgl. komission av
1885, som forberedte vore nugjældende
skolelover, gjorde dog et slikt forsøk. Den har paa
grundlag av indhentede oplysninger fra enhver
av landets skolekommuner sammenstillet en
oversigt, som gav følgende hovedresultater:
I kristendomskundskap hadde barnene i
regelen lært, og i større og mindre grad
tilegnet sig indholdet av de autoriserte lærebøker.
Med hensyn til læsefærdighet hadde vel
40% lært at læse sikkert og med forstandig
betoning, likesaa 40 % lært at læse ikke
flytende, men dog med opfatning, mens vel 18" „
kun læste hakkende og mekanisk.
I skrivning kunde vel 44 % skrive ordentlig
og med ferdighet efter trykt bok eller
haandskrift, vel 360 „ skrive ordentlig efter forskrift,
mens vel 18 °/0 kun formaadde klodset at
efterligne forskriften.
I regning kunde vel 18% regne de fire
regningsarter i hele, decimale og brudne tal
med anvendelser, 39 % de fire regningsarter
med hele og decimale tal med anvendelser, vel
27 % de fire regningsarter i hele tal, mens vel
14 % alene usikkert og med møie kunde løse
de letteste opgaver.
Omtrent 50 % hadde opnaadd øvelse i at skrive
efter diktat,
31% - — - iatgjengien
oplæst fortælling,
— 21 % - — øvelse i at skrive
brev o. lign.
Kjendskap til de vigtigste fortællinger av
Norges historie hadde omtrent 45 %.
Litt geografisk kundskap hadde omtrent
88" o, og kjendskap til noget av
naturkund-skapen hadde omtrent 30 "/„.
Det mest forbausende ved dette opgjør var
at der ikke viste sig nogen større forskjel
mellem de heldigst stillede dele av landet og
distrikter med de vanskeligste forhold. Dette
mener kommissionen har sin væsentligste grund
deri, at maalestokken, hvorefter subjektiv skjøn
avgis, uvilkaarlig paavirkes av de omgivelser
hvorunder man ferdes, og kravene likesaa.*)
4. Den høiere almuskole.
Under de forhandlinger, som gik forut for
loven av 1860 og tildels i forarbeiderne, hadde
spørsmaalet om „høiere almuskoler", som før
antydet, en meget fremtrædende plads. Det
var navnlig H. Nissen som var ivrig for denne
paabygning; han foreslog saaledes et helt
system av høiere almuskoler av forskjellige
rangklasser, kaldet „distriktsskoler",
„prestegjelds-skoler"; i forbindelse med et slags normalskoler
for oplæring av lærerlærlinger for
omgangs-skolen. i sine forskjellige forslag fremlægger
han utførlig grundene for opsættelse av disse
videregaaende skoler; ideen til dem hadde han
muligens faat i Skotland. — Nissens
grundtanker finder vi igjen i lovens fjerde kapitel
(§ 33—38) Om den høiere almuskoles
indretning, kanske dog i noget forenklet form.
Men loven indskrænket sig kun til at anbefale
*) Se forøvrig om dette punkt og om undersøkelserne
i det hele for de forskjellige stifter: Kommissionens
indstilling p. 28-30 og bilag p. 154 ff.
„Undervisningen", Kristiania 1887.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 02:31:46 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/folkeskole/0051.html
