Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skoleloven av 1860 og dens virkninger - 7. Landsskolens økonomiske ordning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lavmaalet inden et amt var 8 kroner, hadde
amtskassen ret til at faa det tredobbelte av det
hele utlignede beløp i statsbidrag.
Hensigten med disse bestemmelser var
tydelig. Den eggelse, som deri laa, til at strække
sig længst mulig i ydelse, øvet efterhaanden
sin virkning. Et blik paa de aarlige
skolebudgetters vekst vil overbevise derom. (Se de
vedføiede oversigtstabeller.)
Av amtsskolekassens midler skulde a)
mindst halvdelen brukes til alderstillæg for
amtskommunens lærere; b) til bidrag til høiere
almuskoler og arbeidsskoler; c) do. til opførelse
av skolehus (med eller uten lærerbolig) og til
at skaffe lærerne jordvei; d) bidrag til at
ophjælpe skolerne i fattige prestegjeld og e)
godtgjørelse til lærere for at oplære lærerlærlinger.
Bevilgning til noget andet øiemed maatte
ha stiftsdirektionens godkjendelse.
Efterhaanden, særlig fra 1875 av, fik
amtsformandskapene ogsaa at bevilge betydelige
bidrag til en ny og vigtig gren av vort offentlige
oplysningsarbejde, nemlig til amts- og
aftenskoler (ungdomsskolen).
3. Den tredje kilde, bidragene fra
statskassen og oplysningsvæsenets fond, fløt, efter
den her refererte ordning, sammen med
amtskasserne.
Hvorvidt de store forhaabninger som Nissen
og hans meningsfæller knyttet til organisationen
av amtsskolekommunerne er gaat i opfyldelse,
tør det være vanskelig at fælde nogen begrundet
dom. Kanske det er rettest at sige, at det
først er gjennem den senere lovgivning (av 1889),
hvor tanken er virkeliggjort ogsaa paa andre
omraader av skolens virksomhet end det rent
økonomiske, at amtstinget er blit et av de vigtigste
midler til at „vække, forhøie og styrke sansen
for oplysning og erkjendelsen av skolens
betydning for individ og samfund.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
