- Project Runeberg -  Norges Folkeskolevæsen i hundrede aar /
60

(1914) [MARC] Author: Halfdan Raabe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Byskolen - 1. Tidsrummet 1814—47

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 60 —

pludselig veltet overende gjennem den store
krise i aarene 1816—20. Det er derfor et mørkt
billede av barneskolen i vore byer den ovenfor
nævnte „beretning om undervisningsvæsenets
tilstand i Norge" av 1837 gir. Den siger at
„almuskolevæsenet i byene maa ansees i det
hele at befinde sig i en missligere forfatning
end paa landet. Dette kan maaske fornemmelig
tilskrives de forøkede byrder som byenes
fattigvæsen i de senere aar paa grund av en
tiltagende næringsløs folkemængde, har hat at
bære, hvorved almu- eller som det kaldes
fattigskolevæsenet er blit forsømt som den mindst
paatrængende del av fattigforsørgelsen, ved hvis
tilsidesættelse det i almindelighet ikke har været
at befrygte nogen klage fra de individers side
hvem den nærmest har rammet."

„Som følge av mangelen paa en almindelig
skolelov findes heller ingen lovbestemt
skolepligt for barn i en viss alder."

Nogen faa spredte træk fra denne tid vil
være tilstrækkelige til at belyse stillingen.

I Kristiania var det ved aar 1800 ikke en
eneste offentlig almuskole — bortset fra det
Ankerske waisenhus og Kristiania
opfostrings-hus — men bare et par "almindelige
puge-skoler". I 1813 fandtes 4 skoler, indstallert i
nogen hus som blev indkjøpt i 1806, hver med
en lærer. Skolebygningene skildres som tarvelige,
bestaaende av smaa og låve rum; det største,
11-, alen langt, 9" 8 alen bredt og 3 alen 19"
høit, maatte stundom rumme op til 80 barn,
sjelden under 60. En skole var anbragt i en
gammel, raatten fattighusbygning, ved siden av
fattiglemmenes værelse; gaarden var fuld av
utøi, brøstfældig og kold. Lærernes løn var
fra 680 til 560 kroner foruten bolig i skolehuset.
I 1836 hadde byen 6 skoler, hver med en lærer,
og derhos 2 tvangsskoler, den ene i
arbejdsanstalten, for de barn som paa grund av
uskikke-lighet indsattes i arbeidshus. Skolerne bestod
av 3 opadstigende klasser, hver med 2
undervisningsdage å 6 timer om uken. Gutter og
piker gik sammen. Der blev undervist i
religion, læsning med forstandsøvelser og
grammatik, regning, skrivning og sang. 1 forbindelse
med almuskolen, men som særskilte
indretninger, virket 2 haandgjerningsskoler for piker.

I et antal av omtrent 300 blev de oplært i
linsøm, stopning, strikning, væving og spinding
12 timer om uken.

Likesom i de andre stiftsstæder virket i
Kristiania fra 1837, av med bidrag av
Oplysningsvæsenets fond, en skole for
veksel-undervisning. 1 den kunde lærere fra andre deler av
stiftet faa adgang til at gjøre sig bekjendt med
metoden.

Tar vi for os en av vore mindste byer fra
den tid Kragerø f eks., fra hvilken foreligger
et par optegnelser*), saa møter os det samme
fattigslige billede. Samme aar (1806) som
Kristiania fik sine 4 skoler, fik Kragerø 2. „1 begge
disse skoler læres kristendom efter Balles og
Pontoppidans lærebøker, et uttog av
bibelhistorie, samt skrivning og regning. De fleste barn
som kommer i skolen har lært at læse
indenad i bok, enten av deres forældre, eller av nogen
gamle koner som holder saadanne pugeskoler
for unge barn mellem 4 og 8 aar, hvormed
presten har tilsyn. Begge disse skoler søkes mest
av stedets ordinære og fattige barn, for hvilke
2, 3 og 4 rdl. aarlig betales. Læreren er
tillagt av det.....legat 72 rdl. for derfor at

holde sig en underlærer. De fattigste barn
undervises gratis, og betales for hvert saadant barn
av fattigkassen 1 rdl. I den anden skole, paa
„Øen", nyder læreren intet andet uten 1
skilling daglig for hvert barn som undervises, samt
faar kost hos nogle av byens formuende
indbyggere som er formaadd dertil efter prestens
overtalelse. Byens ungdom er talrik, især av
de ordinære og fattige klasser. Over 200 er
trængende til skolegang i byen selv, og paa
Øen 60 stykker, men i de nu benyttede
skole-værelser er der neppe rum for den 4de part.
— Her er intet skolefond. intet legat til bedste
for skolevæsenet, og desværre blandt borgerne
kun liten almenaand for oplysningens fremme,
naar vi undtar den oplyste og over al
beskrivelse ædle og velgjørende handelsmand P A.
H., der haver baade formue og hjerte til at
opofre betydelig til enhver gavnlig indretning."

Et betegnende træk er det at skolen paa
„Øen" var nedlagt fra 1815 til 1827, fordi dens

*) Væsentlig meddelt av hr. A. C. Hougen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/folkeskole/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free