Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Byskolen - 1. Tidsrummet 1814—47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 63 —
lavere middelstand, som ikke ønsket at de skulde
Faa det sociale præg over sig som fulgte med
at søke „fattigskolen".
Den anden halvpart av de privat underviste
fik altsaa en høiere undervisning i skoler,
offentlige, kommunale og private. Men ved siden av
disse blev en hel del unge mennesker dengang
undervist privat av huslærere (informatorer).
Beretningen kan ikke gi nogen oplysning om
hvormange det var som paa denne maate blev
forberedt „aarlig til universitetet, saalænge
privatundervisning i almindelighet er en aldeles
fri næring, der ikke i nogen henseende staar
under det offentliges kontrol".
Et meget i øinefaldende træk i byenes
skoie-fysiognomi fra den tid er oplysningen om at
over 2,000 barn aldeles ikke søkte skole av
mangel paa plads, omtrent 1,000 av fattigdom,
og 500 av "motvillighet eller likegyldighet".
Disse tal viser at forholdene i byene i den
henseende var langt sørgeligere end paa
landsbygden, idet forholdet mellem ikke skolesøkende
barn og de skolepligtige der var som 1:21, mens
det i byene var som 2:11. Ikke mindst
betegnende for den manglende evne eller vilje
hos skolens myndigheter er følgende oplysning:
„Mulkttilfælde i samme tidsrum var kun 40
(av 519), altsaa blev av motvillige
forsømmelser kun 1 av hvert 13 tilfælde straffet. Det
maa imidlertid bemerkes, at da der ikke
eksisterer nogen almindelig skolelov og heller ikke
nogen almindelig lovbestemmelse for den
skolepligtige alder i byer, er det kun paa enkelte
steder at mulkt har været anvendt, hvortil endnu
kommer den omstændighet at de offentlige
elementærskoler av mangel paa plads ikke
vilde kunne rumme alle skolepligtige barn,
ifald de paa engang indfandt sig, og at
følgelig noget tvangsmiddel ikke passende kan
anvendes mot de forsømmelige."
Spør man hvilken grad av kundskap
almuskolen’ i 30-aarene gav byenes almuesbarn, er
svaret, at % lærte at skrive, ’/s at regne, ’/is
var „videre komne", og 2/7 blev øvet i sang
efter salmodikon. Sammenligner man disse
resultater med de tilsvarende i de faste skoler
paa landet maa det dog indrømmes, at
almuskolen i byen stod over skolen paa landet, baade
med hensyn til kundskapsmængden og
mængden av barn som fik godt av denne.
Sammenligner man tilveksten av skoler med
folketallets vekst finder man at det første ikke
holdt skridt med det sidste.
I gjennemsnit undervistes der i almuskolen
i 14 uker og i 29—31 timer ukentlig. „Av
mangel paa plads faldt i de folkerikeste stæder
kun 2 å 3 undervisningsdage ukentlig paa hvert
barn, hvilket resultat, sammenlignet med
skole-forsømmelserne, omtrent gir et begrep om den
mangel paa undervisning der finder sted i
byene. Med den derav flytende lediggang og
betleri staar uten tvil det overhaandtagende
fattigvæsen og det voksende antal av
forbrydelser i nøie sammenhæng."
I 1837 var det ialt 118 lærere ved samtlige
byalmuskoler. Hver lærer flk i gjennemsnit
at undervise 102 barn, „hvilket synes at være
alt for meget, naar tas hensyn til de faa
ukentlige undervisningsdage der falder paa hvert
barn, og det følgelig saa meget større arbeide
for læreren, paa grund av den ved idelige
ombytninger avbrutte undervisning". Av disse 118
lærere hadde alene 17 seminaristisk eller
dertil svarende dannelse, men „de maa desuagtet,
paa grund av den større Iethet til i byen at
erholde duelige lærere, antas i almindelighet
at være skikket til deres hverv".
Lærernes gjennemsnitsløn var i 1837
omtrent 440 kr., hvortil kom emolumenter, bolig,
lys og brændsel samt kirkesangerindtægter for
en tredjedel.
I Preussen var lønnen for almuskolens
lærere, saavel i by som paa land, dengang bare
380 kroner. I sammenligning med landsskolens
lærere hadde byenes en meget bedre løn.
Samtlige byers almuskolebudgetter balancerte
i 1837 med en utgift og indtægt av omtrent
96,000 kr. Hvert barns undervisning var
beregnet at koste i gjennemsnit ca. kr. 7.00 aarlig.
Ved den tid blev det almindelig at overflytte
bidraget til almuskolevæsenet som selvstændig
post paa bykommunernes budget, og at skolen
fik direkte tilskud av kommunekassen.
Antallet av nye skoler som trængtes skulde
være omtrent 24, for ca. 2,000 skolesøkende
barn. Blandt de mest trængende byer nævnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
