Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Byskolen - 2. Tidsrummet 1848—89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 70 —
iling om flere av de forhold som kommissionen
hadde tat hensyn til, særlig da det ovenfor
nævnte om de ældre barns undervisningstid,
dels at et „betydningsfuldt anliggende for
almuskolene i byene, som kommissionen ikke
hadde omhandlet, hadde meldt sig og krævde
overveielse. Dette anliggende var
spørsmaa-let om, hvorvidt ikke ordningen av
skolevæsenets administration i de større byer krævde,
enten en særlig lov for disse byer, eller paa
anden maate tilblevne særskilte bestemmelser.
1 den anledning sammenkaldtes
skoleinspektørerne i Kristiania, Bergen og Trondhjem til
et møte forat avgi sin betænkning i saken. Fra
skoleinspektorerne Irgens og Jespersen forelaa
en saadan i 1875 og den blev da atter omsendt
til kommunestyrer og skolekommissioner i en
række byer, samt stiftsdirektionerne.*)
Betænkningen mundet ut i en række
forslag, hvorav det vigtigste var, at i byer som
har 50000 indbyggere, og hvor der er ansat
en skoleinspektør for folkeskolevæsenet i slik
stilling og med løn som som Kirke- og
Undervisningsdepartementet fieder betryggende,
„bortfalder stiftsdirektionens og skoledirektørens
deltagelse i skolevæsenets bestyrelse," samt det
efter skoleloven disse myndigheter tillagte
overstyre. Skolekommissionen skulde altsaa i de
større byer alene utøve ogsaa nævnte
myndigheters funktioner.
Det viste sig imidlertid, da kommissionens
forslag endelig forelaa for Stortinget i 1879, at
„det i vigtige punkter saavel med hensyn til
skolens organisation som dens styrelse,
navnlig kommunernes stilling i denne, hersket en
noget nær principiel uenighei mellem
regjeringens og kommissionens utkast".
Uenigheten gjaldt fornemmelig spørsmaalet
om kommunernes og statens
myndighetsom-raade. Kommissionen vilde, saavel m. h. t.
lærernes ansættelse som skolernes bestyrelse i
det hele, lægge en større myndighet i
kommunernes haand og forbeholdt alene staten
gjennem dens institutioner tilsyn, men uten
ret til at omgjøre den kommunale bestyrelses be-
*) Det væsentligste av denne betænkning er indtat i
Oth. prop. nr. 9 1879.
slutninger indenfor lovens regler. Den
kongelige proposition derimot tilla i begge
henseender i alt væsentlig statsautoriteterne i den samme
stilling som før og dermed at være den
endelige overinstans i skolens anliggender.
Kirkekomiteen indstillet paa lov i det
væsentlige som kommissionen, men indstillingen
rak ikke frem til behandling det aar.
For det nyvalgte Storting 1880 fremsatte
regjeringen forslaget paany, og
komiteindstillingen blev som forrige aar. Saken blev meget
indgaaende drøftet, saavel i Odels- som
Lagtinget, og • det blev vedtat en lovbeslutning i
henhold til kommissionens utkast og indsendt
til Kongen. Men regjeringen negtet sanktion.
Disse mange aars forhandlinger hadde gjort
skolespørsmaalene til gjenstand for den almene
interesse og skjærpet blikket ikke blot for
manglerne i skolens ordning og styrelse, men
ogsaa for det paatrængende behov for
forbedringer og reformer forøvrig, navnlig ved en
forsterket og fyldig undervisning og hvad der
er den naturlige betingelse derfor, en grundigere
og mere omfattende almendannelse for de
til-gaaende lærere.
Samtidig begyndte ogsaa
reformformfor-slag ang. forskjellige forhold indenfor
landsskolen at melde sig. I 1879 forelaa for
Stortinget et privat forslag om at dele
skolekredsene paa landet ved at oprette
smaabarns-skoler, om at utvide den lovbefalte skoletid for
delt kreds fra 9 til 15 uker, om at opta mere
undervisningsstof i den tvungne almuskole, og
om en forlængelse av seminariernes kursus.
Men alt dette krævde store pekuniære ofre, og
dertil var tiden endnu ikke moden, saaat alt dette
maatte overlates til en gjennemgaaende revision.
Senere kom hertil andre mere eller mindre
gjennem gripende forslag: om at gi kommunerne
adgang til at gjøre den frivillige undervisning
forpligtende for samtlige elever, om at indføre
gymnastik og haandarbejde, om forandret
sammensætning av skolekommissionen m. v.
Naar intet av dette blev fremmet skyldtes
det visselig den stedse tiltagende spænding
indenfor vort folk, mellem de to store politiske
partier, idet flere av de nævnte reformer ogsaa
hadde et politisk erende. Saalænge kampens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
