Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mine: «La mig laane alle dine tegninger, Theodor, har do mere?» Jo i
Kragerø laa der nok en hel del igjen efter mig, og disse maatte hentes.
Det ringte en dag ute i butikken. Stein blev længe der inde, han
kom tilbake helt bevæget: «Do Theodor, no er din lykke gjort, byens
aller bedste ondt schnilleste mand staar der inde, ondt vil tale med dig
om dine tegninger.»
Jeg skulde komme hjem til ham. Han bodde i byens utkant i en
deilig gammeldags herregaard omgit av store vakre trær. Sky og forlegen, —
rent bedøvet gik jeg ind. Men der møtte jeg et straalende godt ansigt:
Diedrik Maria Aall. «Alt er ordnet,» sa han. «De kan reise ind til
tegneskolen i Kristiania, naar som helst.» Jeg skalv av bevægelse. Jeg
mindes hans inderlig gode ansigt den dag i dag. — — D. M. Aall skriver
om dette:
–- — Efter arbeidet om aftenen kom Kittelsen. Han var aabenbart uvidende om,
hvad der var i gjære; han saa yderst forbauset, næsten dødsdømt ut, da han kom ind.
Jeg hilste ham selvfølgelig paa bedste maate:
«Kittelsen hos Stein?»
«J—j—a», stor pillen paa fingrene og i haaret. Den bedste sofaplads blev anvist, og
visselig trængte baade han og jeg til resprit med de ting, som skulde komme. Det var
i alle fald første gang i mit liv, at jeg skulde være med paa at planlægge en andens —
det var nok eksamensfeber paa begge sider. Passiaren kom imidlertid i gang, og den gik
noksaa livlig og instruktivt for den kommende store salve.
«Er det Deres mening, Kittelsen, at De vil bytte et ærlig haandverk for det uvisse,
som altid følger med kunstnerbanen?»
«Ja!» — sikkert og fast.
«Det er ingen dans. De har ingen ting lært, ser heller ikke sterk ut, saa urmakers
haandverket maa være som skapt for Dem.»
«Nei! — aldrig urmaker.»
«Stein har talt til mig om, at De endelig vil være kunstner. Der skal meget til —
begavelse og penger og fremfor alt en fast fortrøstning til at skifte livsopgave, selv om
man er ung, som De er!»
Jeg turde fremdeles ikke la min bombe springe; men saa svarte Kittelsen:
«Jeg kan og vil ikke andet, hr. Aall!»
«Nu ja, saa er saken klar. De kan reise til Kristiania om 5 dage. v. Hanno blir
Deres lærer. Det øvrige er arrangert.»
At gutten sat der halvt forvirret, siger sig selv. Det sprat i øinene og i hele kroppen —
korte utbrudd som — «aa nei da», — «det er vel ikke sandt?» — — Saa kom taarerne i gang.
Og aldrig har jeg set glædestaarer saa oprigtige og mangfoldige som disse.
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
