Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg mindes de store plakater, som rundt om i alle byens gater bragte
efterretningen om kong Ludwigs død i Starnbergersjøen. Over de forfær«
dede ansigter kom der et iskoldt gravpust. — I den myldrende, tæt sam«
menstuvede menneskemasse stod jeg indeklemt mellem en hel del kjæmpe«
sterke bergfolk fra Oberbayern. Foran os lynte i solskinnet den uende«
lige rad av soldatenes
bajonetter. Saa blev der
med ett en voldsom bevæ«
gelse gjennem det store
menneskehav. — Høit løf«
tet over de blinkende
bajonetter og de tusinde
hoder gled stille den
sorte kiste ombølget av
lange sorte draperier.
«Heilige Mutter Got«
tes! — unser guter Lud«
wig,» — hvisket de sterke
bergbeboere rundt om
mig. Hattene kom av alle
hoder, og taarerne trillet
ned ad de brune veir«
bitte ansigter.
De sidste dage i München var likesaa graaveirstunge, som de første
var lyse. I erindringen ser jeg noget haabløst mørkt, bare regn og sneslud,
sile nedover min triste vindusrute.–-
«Herr Kittelsen, jeg tror folk i deres land maa være bedre end her
hos os,» sa gamle Frau Martin graatende. Jeg hadde hjulpet hende at
vaake flere nætter over hendes syke mand. «Aa nei, aa nei, ikke nævn
noget saadant,» svarte jeg næsten fortvilet. Jeg hadde bodd der i lang tid,
og i det sidste maatte jeg jo, som en fattig Raskolnikow, luske mig forbi
hendes kjøkkendør. Jeg skyldte jo for nogle maaneders husleie. De to
gamle levde der ganske alene. Han var en stram, hyggelig, gammel soldat,
59
Verten er vittig
Fra en Münchenerkneipe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
