Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da strømmer den sorte skare tæt sammen, der blir uro og kamp un*
der den rastløse flugt, tættere og tættere mørkner den paa et punkt. Men
den sterke sænker sin sigd midt i den tykkeste sværm, og tusener, tusener
segner stille ned. Han nikker, jeg føler han smiler bak masken.
Jubel og glæde, sorg og nød, lykke og elendighet taarner sig op og
synker sammen.
Evige forstyrrelse, — hildrende syn!
«■Hæmykeny. Fuglebjerg ved Skomvær fyr
Paa Skomvær med det av vind og veir avsvidde græsdække stod
mangen gang de sydlige øers flora for mine tanker, den brune lyng, blaa«
klokken, Maijas guldsko, St. Hansrosen; mest kan hænde stedmorsblom*
sterne, som vrimler op over koller og knatter som et festklædd syttende*
maitog–tusen ansigter, som smiler og nikker i sollyset.
Derute trasket jeg om paa det sprukne graa fjeld; i det stride græs
fandtes ingen blomster. Jeg krøp over revler og skar, over pytter og dam*
mer, ind mellem store klippeblokker — mellem stener, hvor havfraaden endnu
laa og vibrerte og skalv.
Jeg satte mig nede ved fjæren. Havet sank, og havtangen laa med
sine brune blade som en tæt palmeskog og gynget i den lange bløte døn*
ning — duftende av havets friske salte aande, glinsende glat med den sterke
72
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
