Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stængel stukket fast
i stenen; skapt til
at rives, rykkes og
slynges i voldsom
bevægelse.
Længe sat jeg og
fulgte hver dønning
i den brune skog.
Snegler, skjæl og
kraakeboller sat paa
stenene rundt om.
Krabberne för paa
jagt og klippet lum«
skelig med sine kly«
per efter troskyldige smaafisk, og i de smaa pytter sprang eremitkrebsen
om i lystig lek med sit sneglehus paa baken. Røde koraller skjøt op
fra bunden, et utal av snyltedyr virret med sine fine traader. Tanglop«
perne sprat, og en lasket doven sjøpølse laa hist og her i en spræk, halvt
paa det tørre. Edderfuglene kom svømmende i flok og følge, han«
nerne satte brystet ut og gjorde sig kjeike, de graa hunner koketterte
med yndige halsvridninger. Inderlig fornøid laa de og grov og pjusket i
tangen. –-
En gang imellem kom en liten fiskerbaat fra Røst dukkende op og
ned som en sjøfugl, forsvandt bak de høie baarer, var saa fremme igjen.
Nær land saaes det brune lappete seil, som stolt løftet nordlandsstavnen
i sjøraakket, saa kjølen blev synlig til midt paa baaten. Jeg glemmer ikke
de alvorlige skikkelser, som en gang en vinterdag i fykende uveir reddet
sig ind til øen. Drivende fuld av is og rim reiste en gammel kall sig, han
stod med sjøstøvlerne midt oppe i fisken og bad om husrum og ly mot
kulden, — skulde betale det med en kveite, ja gjerne med to.
Havtangen er en hæderskrans, en fattig hæderskrans, som naturen her«
oppe fletter folket med de veirbitte drag og de haardbarkete næver; — dem,
hvis lod i livet bærer tangens simple farve.
73
Havtang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
