Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dystert kjæmpestort hode skulde dukke stille op. Da kom taaken. Alt
omkring svandt ind i det graahvite hav, — bare de vilde fjeldtinder van«
dret som vældige troll i det ensomme øde. Saa sank med ett ogsaa disse
kjæmper i evigheten, — jeg sat alene tilbake rystende av kulde og uhygge.
Ute paa havet kom mørkskodden en gang over os, saa vi med vor
lille baat maatte søke i land paa en liten holme. Det var allerede ut paa
natten. Der var saa underlig trist, nogen græsstraa sparsomt hist og her i
sprækkene, og en liten gruppe røde blomster, som livets underlige tilfælde
hadde plantet her ute paa det nøkne skjær, nikket vemodig mot mig. Ellers
var der bare graasten. Paa en rundslitt fjeldside ved havkanten sat samlet
i en tæt klynge de vakre smaa teister. Kjærlig la de sit hode og neb ind
til hverandre, som om de vilde hvile i en deilig drøm. Og havet sank
dypt ned i den store dønning. Tangen hang som en mørk krans om
den fattige holme. Saa steg atter den store havdønning bløtt og hviskende,
den sorte tang vred sig som slanger og forsvandt i det hvite skum. Et
eneste langt saart: «Pi i i i i—i—» kom fra de drømmende fugler, da de
sidste kolde havperler rislet op til deres føtter.
Det var ikke bare de store vilde fjelde, det urgamle mægtige i Lofoten,
men ogsaa den rike natur i det smaa. Maakerne sat i drømme i det grønne
græs i midnatssolens underlige guldlys. Kjelden paa den runde strandsten
fløitet ængstelig for at lokke alle farlige væsener bort fra sit kjære rede.
Den deilige lille sorthvite skøierfanten med sit røde lange neb og de rosen«
farvede ben var saa fuld av knep, og lokket mig saa langt bort fra redet,
at den til slut jublet i lystig glæde.
6 — Th. Kittelsen : Folk og trold
85
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
