Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Slik har det ogsaa altid været hos os, Bjørn,» sa jeg. «Vi har heller
intet faat. Det lille du ser derinde, er vore egne hænders arbeide.»
Bjørn dampet sterkt paa snadden sin og stirret ned i græsset. Der
blev en lang pause. — — —
«Du Bjørn, kan jeg faa laane katta di ind til mig et par kvelder.
Det er saa fuldt av rotter hos os, at det er rent uhyggelig.»
Bjørn banket asken av snadden sin, saa tok han en skraa. Der kom
et gemytlig solglimt over det haarde ansigtet:
«Eg trur kje’ ho vil hjælpe dekkan, smør heller katta ind med fedt,
saa tar rotta a.»
Vi blev sittende paa stenhellen til langt ut paa natten. Barna hadde
forlængst krabbet trætte til sengs.
Aa det deilige grønne tunet, — hvilken stille fred. Over den mørke
faldefærdige laave bølget høifjeldenes fjerne blaaner i et svindende blek»
gult lys. Sommernattens dæmrende slør hvilte over alt. Bare Bjørns sorte
kat listet sig stille og lydløst over det bløte græsdække.–-
Det var noget, som tuslet omkring borte ved de gamle stabur, hvor
vore to tjenestejenter laa og sov. Det var saamen Gælne»Andreas i alle
sine elendige filler, som løp paa natfrieri. To fnisende hoder viste sig
oppe i stabbursgluggen.
Det lød saa ynkelig bønlig op til dem:
«Aa Herregud, lok op da, jenter, aa Gud velsigne dere, lok op!»–
En gammel mand kom ofte til os for at sælge tvarer og sopelimer. Litt
efter litt blev vi kjendte, og jeg fik lyst til at besøke ham hjemme i hytten
hans for at male. Helt oppe paa det styrtbratte vilde fjeldet saa vi som
en liten prik den fattige hytten. Nede fra dalen saa det ut, som om det
var aldeles umulig at komme derop. Der bodde de to stakkarene, han og
konen, ganske alene. Barna var alle for lang tid siden reist til Amerika.
Jeg svedet dygtig, da jeg en dag labbet opover den bratte lille fjeldsti
med niste og malergreier paa ryggen. «Aa pyh san!» — Næsten like ved
maalet, jeg saa alt taket paa hytten, maatte jeg kaste mig ned av træthet
i en tue fuld av skindtryter. Jeg glemte alt andet for de friske blaa bær.
«Ligger den karen her?»
112
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
