Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Se, derborte ved den store træstubben — der sat en bitte liten gammal
kal med toplue og stemte felen sin. Med ett var han borte! Hvad i al
verden var dette?–
Det f®rste morgengry kom stille lysende, de bleke taaker for i vild
flugt for den kommende dag. Smaabølgerne trillet igjen muntert om baaten
vor, og borte ved elveoset bræket mækregauken som en munter gjet.
Da vi vandret hjem igjen med fiskeknippet vort over den store grønne
sletten, stod et lysende rosenskjær av morgenen over Solegaarden.
Det var saa rart, da vi satte nøklen i døren. Alt var saa stille, hele
huset laa i den dypeste søvn.–
Utover morgenen hørte jeg i drømme Solevatnets rislende bølger, og
saa den friske rødflekkete ørret med den gyldne buk sprætte høit over
vandflaten, men alt blev saa besynderlig anderledes. Med ett blandet vort
urolige skibsur, som hang paa væggen like ved sengen, sig ind i drømmen.
Dets rastløse «tik tik tik tik» blev til stemmer, mange mennesker og for*
færdelig vrøvl. — Pokker ogsaa — jeg var atter i München!
Gud ske lov og tak! — Jeg var allikevel paa Sole, da jeg vaaknet. —
Det var langt paa dagen, og solen lyste varmt ind av vinduerne. Et
forfærdelig spektakkel lød fra gangen nedenunder, dunk i væggen og
trampen i gulvet, latter, skrik og bjeldeklang. Den digre høstbære koen
til Bjørn var kommet ind under trappen i gangen, hvor den hadde rose*
malt gulvet. Der stod den og jortet og likte sig svært bra. Det var med
nød og neppe alle de ivrige næver fik skjøvet den baklænds ut av døren
igjen. — Det var godt, den ikke kom ind i storstuen, — det skulde set deilig
ut. Der var netop baade skuret, vasket og pyntet op i alle kroker. — Jo
jo san! Straks efter fandt vi Kolte, den hvite gjeten, staaende derinde paa
en stol med begge framben oppe paa bordet. Hun delikaterte sig av hjer*
tens lyst med den store vakre blomsterbuketten vor.
«Dekkan skulde sjaa Hønsjøen, det vart noko anna end Solevatne,»
sa Bjørn.
Saa maatte vi ivei til Hønsjøen ogsaa. Bjørn var i straalende humør,
han vilde endelig bære nisteskræppen vor og spaadde os det deiligste veir
122
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
