- Project Runeberg -  Folkeopdrageren Heinrich Pestalozzi /
6

(1887) [MARC] Author: Herman Trier - Tema: Studentersamfundets Smaaskrifter
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

selv. Men Bogen blev for sine religiøse Meningers Skyld
brændt af Bøddelen baade i Paris og Genf, Rousseaus Fødeby,
og selv maatte han flygte fra Sted til Sted. I et andet Skrift,
„Samfundsoverenskomsten“, giver han den optrækkende Revolution
dens Slagord om Lighed og Frihed og ser i Borgernes
Sammenslutning Statens Grundlag. Sin Naturbegejstring, sin
politiske og personlige Frihedstrang saaede han, ved sin Skæbne som
ved sine Skrifter, i de unge Sjæle. Pestalozzi og hans
jævnaldrende drømte om at gjenføde Oldtidsheltenes borgerlige
Bedrifter og stillede Schweizernes Frihedskampe i ældre og nyere
Tid over for den nuværende Undertrykkelse og Uretfærdighed.
„Frihedstankerne, som Rousseau havde givet nyt Liv og fremsat
i en højtflyvende Skikkelse, styrkede i min Sjæl Ønsket om at
finde en større Valplads, hvor jeg kunde være Folket til Nytte,“
siger Pestalozzi. Han havde tænkt paa at blive Præst for at
leve i og for Folket; nu mener han, at Studiet af
Retskyndigheden snarere vilde aabne ham Vej til Indflydelse paa
Samfundsudviklingen. Han træder ind i en Forening, som med
Ungdommens flammende Retfærdighedsfølelse, til Forargelse for
de herskende Kredse, med Forhør, Arrest eller Flugt og Dom
over Klagerne i Følge, afslører gejstlige og verdslige
Embedsmænds Uretfærdigheder mod Befolkningen, — uden Navns
Underskrift, fordi de unge Menneskers „Forældre og Slægtninge sikkert
vilde have hindret dem, hvis de offentlig havde villet betræde
Rettens Vej“, som det hedder under Forhørene. Pestalozzi
mister i disse Aar sin bedste Ven, og døende advarer denne ham
mod at kaste sig ind i nogen Opgave, han med sin Godmodighed
og Tillidsfuldhed ikke magtede. „Søg dig en rolig og stille
Løbebane,“ sagde han, „og indlad dig paa ingen Maade paa
noget vidtgaaende Foretagende, hvis Fejlslagning kunde blive
farlig for dig, medmindre du ved Siden af dig har en Mand,
som staar dig bi med rolig, koldblodig Menneskekundskab, med
paalidelig Troskab.“

Syg af Sorg og Sindsbevægelse maa Pestalozzi trækkes
bort fra Vennens Lig, og han søger ud paa Landet for at
komme til Kræfter.

Og Landet fangede ham. Fælles Sorg ved Tabet af den
fælles Ven havde knyttet ham til en ung Pige, Anna Schulthess,
Datter af en anset Kjøbmand i Zürich. Med Hjærtet paa
Læberne gav han hende saa sanddru et Billede af sig selv, som
det var ham muligt. „Jeg har en Modtagelighed og Virkelighed,
der ikke altid underkaster sig Forstandens Dom,“ skrev han til
hende, „i Ros og i Dadel, Kjærlighed og Afsky gaar jeg meget
tit over den rette Grænse; der vil komme Dage, hvor min Sjæls
Ligevægt vil lide under denne Svaghed. Om min store, i
Sandhed meget forkastelige Skjødesløshed i alt ydre behøver
jeg ikke at tale; den ser man ved første Øjekast.“ Men om
hans Udseende sagde hun: „Du vilde have Naturen mindre at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:34:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/folkpest/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free