Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
13
Klostret blev taget til Sygehus sor dem. Børnene maatte hjem-
sendes til deres Forældre, sor saa vidt de levede; kun 20 blev
tilbage. Pestalozzi spyttede Blod as Overanstrirugelse og tog op
i Bjirrgene til et Badested, „en Sten i Havet, som jeg hvilede
mig paa, for jeg svommede videre — jeg kunde ikke leve uden
mit Vcerk“, skriver han til en Ven.
l V.
Til Stauz kom han ikke tilbage. Folk sagde op i Ojuene
paa ham, at han var en Nar og en Drømmer, der af og til
maaske kunde have en lys Tanke, men ikke duede til at sore uo-
Act igjkllllclllx 3—··3 Maaneder kunde han holde ud, det var alt.
Kun Ministeren for Kunst og Videnskab tog sig as ham, men
kunde ikke overvinde Modstanden Da Pestalozzi efter nogle
UgerH Forlob kom ned igjen fra Vjcergene, skaffede Ministeren
ham saa — med Henvicining til han-I Tankers lldbredelse og Gjen-
nenisorelse i lldlandet, sarlig Tyskland, — Bolig paa Slottet i
den lille By Burgdors og en Stilling som llnderlckrer ved
Bondeskolen i Byen. Skolemesteren var en Skoinager med en
Stue, hvori han og Usestalozji nuderviste 733 Vole Og hvorfra
han, skinsyg paa skn Lærer-I Iver, bange for at blive sortrieugt,
sendte Rygter nd vin, at tkestalozzi hverken kunde liese eller
skrive eller regne eller lærte Bornene ctkatekiszniuck Til sidst
irggede han Skoleborneneg Fædre til at sige, at de ikke vilde
have, at deres- Born skulde vare Proveklude, Borgerne kunde
prove alt dette ny paa deres- egue Voru Ueftakosgi blev da sor:
flyttet til en lille, as en ttvinde ledet ,,Stave: og Lieseskole“ sor
der at sortsiette sine Forsøg Det stod klart sor ham, at den
Folkeunderviszning, der fandteg, var „eu umaadelig Sman og
at „den offentlige og almene evropieiske Ztolevogn ikke blot
maatte spandecs bedre sor, men helt vende-I og tjoreI ind paa en
ganske anden Vej“.
· Fra Kl. 8 om Morgenen til Kl. 7 om Aftenen med saa
Timer-I Afbrydelse stod han i Skolen-I Skov og lod Bornene,
uden at de endnu kjendte Bogstaver, bore, gjentage og selv ad-
ixilte stadig vanskeligere Lyd, lod dem iagttage og beskrive
putterne og Risterne i Skolestnens Tapet, lod dem saa Tabrllerx
inddelte i Terrner med et vist Antal Peikter i hver, sor at lære
a·t lagge sammen og ti·ække fra og regne sammensat, for de endnu
kjendte Taltegueue· Han skrev i sit Ansigtsz Sved hele Boger
snlde af Stavelser og as Talrirkker for at finde de simpleste Be-
gyiidelseggriinde og ordne alt uden Spring I sin Iver tog han
intet Hensyn til Tiden; Timeplan havde han itte; hvad han be-
gyndte med om Morgenen, det blev han gjarne ved med i tre
Timer, og længe for lKlokken var ll og Børnene, som tit gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
