Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
16
Finansforvaltningen. Folkeskoler vil han have, i hvilke de fælles
menneskelige Evner og Kræfter udvikles, Landbrugsskoler, Han-
delsskoler og Jndustriskoler til Fremme for Fagdannelsen. En
Retgpleje vil han have, der sikrer de fattiges Ret over for de
rige og giver enhver Spillerum for Anvendelsen af sine Kræfter
Et Forsvarsvcesen vil han have, der bygger paa den politiske
Friheds- og Selvstændighedsfolelfe, og anser Forsvarets Ordning
for umulig, hvor „Regeringens hele Færd hviler paa en daglig
og lidenskabelig Kamp mod den ndtalte Folkevilje og i sit Væsen
ikke er andet end en erklæret Kamp —— af Vilkaarligheden mod
Retten, af Magten mod Loven“. En Finangforvaltning vil han
have, der skaffer Staten de nødvendige Judtcegter paa den Maade,
der er mindst trykkende for den enkelte Borger og fremmer den
nyttige Virksomhed, hemmer den skadelige. Landbruget vil han
have sriet for de uretfærdige Skatter, der hindre dets Opsving.
J Efteraaret 1802 blev han valgt ind i det — tit-3 Mand stærke
— Tillidsraad der skulde rejse til Paris for at for-handle med
den franske Regering om Ordningen af de politiske Forhold i
Schweiz, hvor den „ene og ndelelige“ Republik var bristet og en
Forbitndsforfatning i Færd med at arbejde sig frem. Han tog
her varmt til Orde mo d Jndskrwnkningen af den politiske Valg-
ret og for okonomiske Reformer til bedste for Landbefolkningen
og Middelftanden. Hans Jndlasg fik imidlertid ingen Indflydelse,
og da han foreslog, at Kravet paa almindelig Folkeoplysning
skulde optage-3 i selve Forfatningen, svarede den franske Første-
konsnl, Napoleon Bonaparte, at han ikke kunde blande sig i
ABC:llndervik-ningen. Det demokratiske Fremskridtsparti, til
hvilket Pestalozzi l)orte, var slaaet.
v.
Soinmere111804 maatte han flytte bort fra Slottet i Ving-
dorf, — en Overamtmand skulde bo der. Han fik, men forelobig
knn for et Aar, Lokale overladt paa Slottet iMiinche nbuchsee,
som nylig havde været brugt til militært Fnathospital. Nege-
ringen trak sin Understøttelse ind og krævede de Pestalozzi ydede
Forsknd tilbage. Fra Byraadet i den fransktalende By Yverdon
kom der da, endnu for han forlod Burgdorf, en indtrængende
Opfordring til ham om at vælge Slottet der til sit fremtidige
Opholdssted Han tog imod Tilbudet og tænkte sig Anstalten
delt i to, den ene i den tysktalende, den anden i den fransktalende Egn.
Godseieren Emannel v. Fellenberg, en 33-aarig, viljestærk,
dygtig, koldt overlxeggende Mand med store Planer om Folkeop-
dragelse, overtog Styrelserk af Skolen i Miinchenbuchseez Men
Lærere og Elever følte sig trykkede af hans, i alt Fald i deres-
Øine haarde og hensynslose Optræden Saa meget Hjærtet var
· „
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
