Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
trængte til værdige Lærlinge“, 1803 opgivet fit Embede og sluttet
sig til ham. De skarpe Øine under hans røde Ojenbryn tydede
paa den Kraft, der var i ham. Han vilde bringe Pestalozzis
tungt arbejdende Tanker i videnskabelig Orden og Sammenhæng,
men kom efterhaanden længere og længere bort fra fin Lære-
inesters jævne, i Befolkningens Midte indhostede Erfaringer og
tvang hans Tanker ind i en kunstig, i Luften svævende Tanke-
bygning, hvor Pestalozzi ikke længer kunde følge med, saa at han
mangen Gang, naar han spurgtes om Betydningen af noget,
trofkyldig svarede: „Jeg forstaar ikke længer mig selv; vil J
vide, hvad jeg tænker og vil, maa J spørge Hr. Niederer„“
Denne var sont den videnskabelig dannede Mand i Reglen den,
der paa Anstaltens Vegne førte Pennen, naar det gjaldt gjennem
Pressen at klare dens Stilling. Hans iltre Sind og Rethaveri
indviklede derved ham selv og Pestalozzi i langvarige Fejder, som
odede deres Tid og Kraft og gjorde dybe Greb i Anstaltens
Pengemidler. Tiltned stod han raadlos over for alle praktiske
Spørgsmaal og troede med haarklovende Forklaringer at kunne
læge enhver Brøst En Modsætning til ham var Joseph
Schmid, der som 15:aarig Bondedreng var kommen til An-
stalten og efter et Par Aars Forløb fra Lærling blev Lærer: en
slank, muskelstoerk Skikkelse med et Blik som en Rovsugls, en
Icernvilje, en aldrig trættet Arbejdskraft, praktisk anlagt, født til
at styre, en hensynsløs Modstander af al Slaphed og Uorden.
Lige over for Anstaltens indre Mangler vilde han stille, ikke Af-
handlinger, men praktiske Reformer, Sparsommelighed og Orden-
De andre Læreres Modstand, først surmulende, saa højrøstet,
slog alle hans Forslag til Jorden, skjønt Peftalozzi, der stadig
stærkere følte sig fængslet af hans „Natnrkrast“, støttede ham.
Saa forlod Schmid Anftalten. „Det skar mig i Hjcertet at se
ham skille sig fra mig“, siger Pestalozzi. „Thi jeg elskede ham
som min egen Sjæl Hvis jeg havde været 40 Aar, var jeg
rejft med og havde begyndt paa noget, jeg kunde magte.“ Til-
standen i Skolen blev værre og værre; ingen kraftig Haand til
at holde sammen paa det hele, større og større Planloshed og
Raadvildhed til daglig Brug, dybere og dybere Gjæld Besta-
lozzi for snart, tirret as Niederers Stivsind, i Vredesudbrud løs
paa fine Omgivelser, snart bad han dem ydmygt paa sine Knæ
om at have Medlidenhed med ham. Schmid var den eneste, der
kunde gribe frelsende ind. Selve Niederer maatte skrive til ham
og trygle ham om at vende tilbage. Efter 5 Aars Fraværelse
kom han. Han ordnede Lærernes Arbejde og Anstaltens Hus-
holdning· Alle følte det velgjørende i hans rolige Fasthed og
bøjede sig for ham, Pestalozzi faa meget mere, som han kort
efter nedbojet xtod ved sin 76-aarige Hustrus Kiste, hvor han
som i en hjært gribende“Samtale med den døde afma ede deres
haardt hjemsogte Liv fra det første Øjeblik, de havde set og for-
staaet hinanden. Men Modstanden mod Schmid kom snart paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
