Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ja, den lever endnu i mig, jeg lever endnu i den, og jeg vil
leve i den til min Grav.“ Der kom et Par lykkelige Aar for
ham. Schmid styrede Anstalten i Yverdon med Dygtighed, en
Fattigbørnsanstalt oprettedes i Nærheden. Pestalozzi begyndte
paa nye Skrifter.
Men de bitre Stridigheder havde undergravet Anstaltens
Ry, Schmids Fjender fik gjennem Rænker Regeringen til at
udvise ham som fremmed — han var født i Tyrol —,
Fattigbørnsanstalten opløstes efter 5 Aars Forløb, da Pestalozzi vilde
forlægge den til Neuhof, hvorhen ingen af Eleverne vilde følge
ham, og i sit 80ende Aar maatte han trække sig tilbage fra sin
Virksomhed. „Sandelig, det var mig, som om jeg ved denne
Tilbagetræden selv gjorde Ende paa mit Liv, saa ondt gjorde
den mig.“
Et Par Aar endnu levede han, syslende med Tilbageblik
paa sit Liv og nye Tanker og Planer om den første Opdragelse.
Paa sin Gaard Neuhof sad han hver Dag flere Timer og skrev,
spaserede lange Ture og sagde smilende i sit snurrige Sprog til
en Ven, der bad ham skaane sig: „Jeg har et Helbred som en
Bjørn.“ Under Skyer, der trak op, nye Angreb, der brød løs,
blev han syg og rejste sig ikke mere. To Dage før sin Død
dikterede han sin sidste Vilje og deri de Ord: „Gid den Fred, jeg
nu snart finder, ogsaa maa give mine Fjender Fred! I ethvert
Fald tilgiver jeg dem. Jeg velsigner mine Venner og haaber,
de med Kjærlighed vil mindes den, der ikke er mere, og efter
min Død vedblivende hellige deres Kræfter til Virkeliggjørelsen
af hans Livs Stræben.“ Saa døde han om Morgenen den 17.
Febr. 1827.
Med ham gik den Mand i Graven, hvis aldrig slukte
Kjærlighed til de smaa i Samfundet har tændt vort Aarhundredes
Iver for Folkeopdragelsen, og hvis dybtgaaende og vidtrækkende
Tanker, baarne frem og udformede af Skolemænd og Opdragere
i den gamle og den ny Verden, har givet Undervisningen dens
faste Grundvold og dens Retning hen imod Virkeligheden, mod
Udviklingen af Menneskenaturens sunde Kræfter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
