Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53 HVERT ORD LEVET, FØR DET BLEV TALT
var let at forstaa." — Manden var mig dengang
endnu personlig ganske ubekjendt, og jeg havde
ikke Anelse om, at han var blandt mine
Tilhørere.
Man maa ellers være varsom for at undgaa
endog Skinnet af at ville saare. Dersom
Prædikanten ved, at noget af det, han har at si,
vil saare en af hans Tilhørere — nu ja det kan
jo være nødvendigt alligevel at si det; men
han maa betænke sig to Gange og helst la det
usagt.
Denne Naturlov, at det er det oplevede, som
virker, gjælder ikke i Prædikenen alene; den er
gjennemgaaende for al Fremstilling, som skal
virke paa Mennesker. Jeg erindrer fra min
Skolegang nogle enkelte Ting, som Lærerne sa,
og som blev staaende saa paafaldende
uudslettelige i min Erindring. Siden har jeg saa godt
forstaaet, at det var Ting, som de talte ud af
sin selvstændige Tænkning og ud af sin indre
Oplevelse, og at netop det var Aarsagen til det
stærke Indtryk. Naturligvis mener jeg ikke, at
Prædikanten skal ha naaet det Maal f. Eks. af
Helliggjørelse, som han vil bevæge sine
Tilhørere til at stræbe efter; men denne Stræben
maa han ha oplevet.
La os se hen til vore Digtere. Hvad er
det, som forklarer den fængslende, den næsten
uimodstaaelige Magt, som Henrik Ibsen har over
vore Sind, Venners og Fienders? — Det er at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
