Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55 HVERT ORD LEVET, FØR DET BLEV TALT
jeg slaar, og derfor gaar den lige." Ligedan
hos Shakespeare, ligedan hos Goethe. Jeg
anfører en Ytring af Goethe, som jeg netop læste
i „Italiänische Reise". Goethe blev under et
Ophold paa Sicilien meget optaget af Planen til
en Tragedie „Nausikaa", som forresten aldrig
blev udført. Og han gjør i sin Reisebeskrivelse
den Bemærkning: „Der var intet i denne
Komposition, som jeg ikke havde kunnet udmale
efter egne Erfaringer."
Men det samme gjælder om Goethes
Digtning i det hele taget. Den var digterisk
Reproduktion af den indre Strid og Bevægelse i
hans Sjæl. Det er Goethe, som engang har sagt:
„Alt det, jeg har digtet, er Brudstykker af en
stor BekjéndeTse."
En dansk Digterinde har udtrykt det
saaledes: „Af Livets Digt kommer Digtets Liv."
Det samme gjælder i Malerkunsten. Det er
sandt, hvad Lorentz Dieirichson sier i sine
indledende Ord til sit Værk om Gude: „Et er
sikkert, i selve Kunstværdien maa man — hvis
Værket skal overleve det flygtige Døgn — skimte
Værdien af en Personlighed, der i sit Værk har
faaet Luft for sin mægtigste Trang og har faaet
udtalt ialfald noget af det dybeste i sit Væsen."
Dette Oplevelsens Princip — det korte
Udtryk vil ikke længer bli misforstaaet — fører
til en Vanskelighed, som jeg særlig vil nævne.
Vistnok kan Principet realiseres — og ofte bedst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
