Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57 HVERT ORD LEVET, FØR DET BLEV TALT
ønsket: Gid du nu vilde si udtrykkelig, at du
selv er overbevist, eller hvad du selv tror.
Naturligvis Prædikantens personlige
Overbevisning kan ikke lægge noget til Aabenbaringens
Kraft; men den kan paa en ganske forunderlig
Maade hjælpe Tilhøreren til at erindre det talte
og aabne hans Hjerte for Evangeliet.
Men denne Prædiken efter „Oplevelsens
Princip" er ikke den letteste Prædiken. Det er vist.
Jeg kommer her til at erindre en Ytring af
Richard Rothe. Efter at ha været
Gesandt-skabsprest i Rom fire Aar, blev han i 1828
udnævnt til Lærer ved Universitetet i Wittenberg.
Grebet af Kristus, som Rothe var, baade fra
Barndommen af og efter en stærk Vækkelse ved
Universitetet, havde han i Rom prædiket rigtig
af fuld Lyst og holdt Prædikener, som satte
Spor i Tilhørernes Indre. Men Videnskabsmand,
som han var lige til Fingerspidsen, glædede han
sig ogsaa meget til den nye Stilling. Og der
var noget ved Prædikengjerningen, som ikke
faldt ham let, og som gjorde, at han for en Tid
ialfald gjerne hvilte fra den.
Hvad var det, som han følte tungt og
besværligt? Det var dette stadig at maatte
om-gaaes saa ødselt („verschwenderisch") med sit
inderste Liv, som en Prædikant er nødt til.
Han misundte de Mennesker, som i Stilhed kan
bære med sig sin himmelske Skat i det jordiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
