Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRÆDIKEN OG TALERKUNST 66
gives ligesaa lidt to Retoriker, som der gives to
Logiker. Retoriken er det hele, hvoraf
Homi-letiken er en Gren."
Ser det ikke ud, som han havde Ret? — Jeg
tilstaar, at jeg en Stund var uvis om det rette
Svar paa vort Spørsmaal. Men saa kom jeg
til at tænke paa, hvorledes den kristelige
Prædiken fremkom. Jeg tænkte paa Peters Tale
paa den første Pinsefest. Der er en
Væsens-forskjel fra Retorernes Taler. Jeg tror
Forskjellen allerede betegnes ved det ene Ord:
Vidnesbyrd. Prædiken Vidnesbyrd./i<
La os tænke os, at en Retor faar
Kristendommen til Emne for en Forsvarstale.
Forskjellen mellem Retorens Tale og kristelig
Prædiken vilde alligevel være iøinefaldende.
Retoren taler, fordi han har faaet en retorisk
Opgave, eller behøver ialfald ikke at ha andet
Motiv. Prædikenen hænger i Jesu Ord: „Ogsaa
I skal vidne." For Retoren behøver ikke
Sandheden at være mere end Middel, for
Prædikanten er den Formaal, ja Livsfornødenhed. Naar
Cato i Lighed med Aristoteles og Quintilian sier,
at en Taler er en god Mand, som er dygtig til
at tale, saa undres jeg paa om de ikke tar
noget med, som vistnok er ønskeligt hos en
Taler, men som ikke strengt taget hører med til
Talerkunstens Begrep.
Prædikenen er et levende Skud af
Kristendommen. Den udspringer med Nødvendighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
