Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BIBELENS INSPIRA TION 72
punkt, at Kjendsgjerningers skal rette sig efter
Dogmerne.
Hvorledes gik det til, at Apostlerne og deres
Disciple blev „inspireret" ? — Guds Aand, den
Helligaand, som vi kjender fra vort eget indre
Liv, var virksom i dem.
Nu er intet historisk vissere, end at den
hellige Aand i den apostoliske Tid var virksom
paa en ganske særegen Maade og i en ganske
særegen Grad1. I Forbindelse hermed maa
„Inspirationen" sees. Og i Lighed dermed maa
den ogsaa sees i det Gamle Testamente. Det er
jo specielt om det Gamle Testamentes Skrifter,
Paulus sier, at de var „aandet paa af Gud",
eller „aandet ind i" Forfatteren af Gud.
Hvilken Egenskab har Bibelens Skrifter som
Følge af Inspirationen? — De har Kraften —
den primære Kraft — til at grundlægge
Kristendom og Kirke — virke Kristusliv i den enkelte
og i Samfundet.
Denne Kraft har det Gamle og det Nye
Testamente, saa forskjellige de er.
Kristus er det centrale Indhold i hele Bibelen.
Men Kristus det vil si fuld Frelse, Syndernes
Forladelse og nyt Liv i Hjertet. Derfor er
Apostlernes nære Forhold til Jesus Kristus en
Hovedbetingelse for deres „Inspiration". Det
er det Jesus betoner, naar han sier til sine per-
1 Smlgn. Lyder Brun: „Fra Jesu Tid og fra
Aposteltiden". S. 129—130.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>