Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKSTEN
85
Tænk bare paa det, at Fortællingen om den
forlorne Søn var udelukket.
Gudskelov, at det endelig blev bødet paa
Feilen, og vi fik to Tekstrækker til. Skal vi gaa
videre? — Jeg tror, vi skal. Allerede i 1886, da
vi i Borgesyssel Pastoralforening behandlede
Spørsmaalet om nye Tekstrækker, bragte jeg paa
Bane et Forslag, som jeg her tillader mig at
gjenta, nemlig at Presterne hvert fjerde Aar
skal prædike over frit valgte Tekster udenfor de
tre Tekstrækker. Naturligvis efter nærmere
administrative Bestemmelser.
Der vil selvfølgelig kunne indvendes alt, hvad
man har indvendt mod frie Tekster. Men
Fordelene ved frie Tekster er saa store og
betydningsfulde, at jeg tror, vi bør indrømme det frie
Tekstvalg denne forholdsvis beskedne Plads ved
vore Hovedgudstjenester. Vor Prædiken vilde
komme i et nærmere Forhold til Bibelen, i en
forfriskende Berørelse med det, som skrevet
staar. Der vilde bli mere Rum i Prædikenen
for det gamle Testamente og for de
nytestamentlige Breve. Thi hvorvel jeg er meget langt fra
at være enig i gamle Harms’s Paastand, at ikke
Evangelierne, men Epistlerne indeholder
Evangeliet, saa tror jeg dog, at ogsaa de apostoliske
Breve bør ha Plads som Prædikentekster ved
Hovedgudstjenesten.
Harms’s drøie Ord lyder saa: „Jeg nævner
først den største Ulempe. Ved Evangelieteksterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
