Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91 HVAD SKAL TEKSTEN?
selen virker Taalmodighed, og Taalmodigheden et
prøvet Sind, og det prøvede Sind Haab, og
Haabet gjør ikke til Skamme, fordi Guds Kjærlighed
er udøst i vore Hjerter ved den Helligaand, som
er os git." Og 2 Kor. 11, 22—33: „Er de
Hebræere? Jeg og. Er de Israeliter? Jeg og.
Er de Abrahams Æt? Jeg og. Er de Kristi
Tjenere? Jeg taler Daarskab: Jeg er det mere;
jeg har arbeidet mere, faaet flere Slag, været
flere Gange i Fængsel, ofte i Dødsfare–-
i Farer i Elve, i Farer blandt Røvere, i Farer
fra mit Folk, i Farer fra Hedninger, i Farer i
By, i Farer i Ørken, i Farer paa Hav, i Farer
blandt falske Brødre —–Foruden alt andet
har jeg endnu det daglige Overløb, Omsorgen
for alle Menighederne. Hvem er skrøbelig, uden
at jeg blir skrøbelig? Hvem voldes Anstød, uden
at det brænder i mig?"
Specielt gjør Augustin opmærksom paa,
hvorledes Stilen „hviler ud og lar Tilhørerne hvile
ud" ved den lille Fortælling V. 32—33, som
afbryder den ligesom aandeløse Fart i disse Vers.
„Hvor smukt og velgjørende dette er, kan ikke
noksom fremhæves," sier han.1
Det var Talerkunsten i dens græsk-romerske
Skikkelse, Kristendommen mødte. Aristoteles’s,
Ciceros og Quintilians Talerkunst. En høit
udviklet Talerkunst, som har gjort Kristendommen
megen Nytte. Men den græsk-romerske
Taler-1 Augustin: De doctrina christiana IV, 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
