Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVA D SLA GS PRÆDIKEN SKAL DER HOLDES ? 111
ved det Stof den byder, komme til at bestemme
Talens Hensigt. Paa de store Fester f. Eks. vil
Prædikanten som oftest gi sine Tilhørere en
dogmatisk belærende Fremstilling eller kanske
endnu heller en levende Skildring, som bringer
dem til at glæde sig over et stort Frelsesfaktum.
Det sees altsaa, at Stof og Hensigt griber ind
i hinanden, naar det gjælder Prædikenens Art.
Derfor, naar jeg slutter mig til dem, som
nærmest inddeler Prædikenerne efter deres
Hensigt, saa er det ikke, fordi jeg anser det som
nogen Feil, allermindst en stor Feil, at inddele
dem nærmest efter deres Stof. Begge Dele,
Stof og Hensigt, er bestemmende for
Prædikenens Art.
Hvad er Talens Hepjiigt,?
La os gaa tilbage til den gamle Mester
Augustin. Han sier: Talens Hensigt
er-ente«-dobbelt: 1) atjbelær^^^
Augustin slutter sig her til den gamle,
klassiske Retorik. I sin Kristenlære, 4de Bog,
begynder han det 12te Kapitel saaledes: „Der er
en Veltalenhedslærer, som har sagt og med rette:
En Taler maa tale saaledes, at han belærer, og
saaledes, at han gjør glad, og saaledes, at han
bqjgr. Man maa Belære for at bevise, man maa
gjøre glad for at vinde Sympati, man maa bøie
for at seire." Augustin sier ikke, hvilken
Veltalenhedslærer han mener, men Ordene findes
hos Cicero.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
