Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVAD SLA G S PRÆDIKEN SKA L DER HOLDES ? 128
Følelsesprædikener, hvor den overveiende
Hensigt er at sætte Følelsen i Bevægelse. Det blir
da det, som vi i engere Forstand kalder
„Væk-kelsesprædiken", „Trøsteprædiken",
„Glædeprædiken". Denne sidste passer især paa de store
Fester. Da er det specielt herligt, naar
Prædikenen „gjør glad", saa Tilhørerne gaar hjem glade
over det store Frelsesfaktum.
Men det gjælder her som bestandig, at
Glæden maa være oplevet af Taleren, ikke bare
udtænkt. Mange smukke Festprædikener falder til
Jorden, fordi Ordene ikke er oplevede af
Prædikanten.
Det er idetheletaget ikke mange
Prædikanter, som har den indre Betingelse for at kunne
holde en Glædeprædiken paa de store Fester,
f. Eks. en Paasketale, som med Livssandhedens
Kraft gjenspeiler Disciplenes Glæde, da de sa:
„Vi har seet Herren."
Det jeg nu vil si, vil maaske vække
Modsigelse hos mange; men jeg for min Del tror, at
vi ogsaa paa de store Fester da undertiden
heller faar lægge Talen beskednere an og til
Gjengjæld tale med fuld Gjenlyd fra vort eget
Indre.
Men naturligvis maa Taleren arbeide af hele
sin Sjæl og ligge Gud i Øret med Bøn, forat han
kan komme til og snart komme til at holde en
rigtig Festprædiken, en rigtig „Glædeprædiken"
til Jul og Paaske og Pinse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
