Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ETHISK PRÆDIKEN
137
han benytter, „det evige Liv", -den evige
Pine".
Bli salig er hvad et Menneske dog trods alt
ønsker. Det var, hvad de ønskede paa Jesu
Tid, det er det, som de ønsker idag, hvad de
saa end sier.
Jeg tror ikke, jeg behøver at citere noget
særskilt Udsagn af Jesus, hvor han bruger Goder
eller Onder efter Døden som Motiv. Det evige
Liv som det store Gode og den evige Død som
det store Onde vender atter og atter tilbage i
hans Prædiken. Og det er den Dag idag, naar
Prædikanten personlig er gjennemstraalet af den
evige Saligheds Herlighed og personlig er
gjennem-bævet af Fortabelsens Forfærdelse, en mægtig
Bevæggrund. Vi Prædikanter maa la Tanken
paa den evige Salighed og den evige Fortabelse
fæste sig i os. Vi maa alvorlig og intenst tænke
paa vor egen Skjæbne efter Døden. Vor
Prædiken vil ellers ha en Kraft mindre.
To Ting maa vi her mærke os. Paa den ene
Side er det ikke saa, som enkelte Theologer sier,
at Jesu Prædiken om Dommen og den evige Pine
er jødiske Idéer, som fra Samtidens Theologi er
gaaet ind i Jesu Forestilling uden at høre til hans
egentlige Aandsindhold. Nei det som Frelseren
sier om Lønnen og Straffen hinsides er
simpelthen sandt. Det er Realiteter, om end billedlig
udtrykte. Og de beror nærmere seet paa
fornuftig Sammenhæng mellem Aarsag og Virkning-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
