Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
ETH1SK PRÆDIKEN
altid, at den store Magt, der ligger i Syndernes
Forladelse, beror paa, at Syndernes Forladelse
indeslutter Livet, Frigjørelsen fra Synden.
Dog ved „ethisk Prædiken" menes ikke blot
det, som vi hidtil har talt om, nemlig Prædiken,
som hos Tilhørerne virker Omvendelsens
Beslutning. Der menes ved „ethisk Prædiken" ofte —
oftest kanske — Anvendelse af den kristne Moral
paa Livets Enkeltheder, i Familielivet, ligeoverfor
Ægtefælle, Børn, Tjenere; i Omgangslivet, i
Forretningslivet, ligeoverfor Venner, ligeoverfor
Fiender. En Prædiken, som vil gjøre os gode
og retskafne i de forskjellige Forhold og
Situationer, vi kommer i. En Prædiken, som vil gjøre
os taknemlige, beskedne, hyggelige, opofrende,
ædruelige, sædelige, paalidelige, hjælpsomme.
Denne Moralprædiken er meget berettiget. Det
er den, som saa ofte forsømmes i
Ortodoksismens Tider.
Det var her, Rationalismen havde nogen Ret
ligeoverfor Ortodoksien, da den sa: „Vi maa
prædike, ikke Dogmer, men Moral, forat
Menneskene kan bli bedre." Det var her, at ogsaa
Søren Kierkegaard havde nogen Ret, da han
advarende sa til Kirken: „Der tales saa meget
om Forsoneren, at Forbilledet blir glemt."
Ja der maa prædikes Moral. Det er slemt,
naar den Prædiken: „I Jesu Fodspor!" svinder
af Kirken. Her gjælder det imidlertid for
Prædikanten at kjende sin Menighed, saa han véd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
