Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 VIRKELIGHEDSPRÆDIKEN
blev talt", maa jo forstaaes med Forstand.
Dersom de outreres idealistisk, saa kunde det komme
til det, at ingen turde prædike. Det er ikke
min Mening at skræmme eder, Brødre, med en
haard, kold Lov, men det er min Mening at
lægge et varmt Ord ind paa eders Hjerte.
Der er en Fristelse til at prædike udover sit
virkelige Trosmaal. En gammel Provst fortalte
mig engang fra sin Ungdom. Han havde været
pers. Kap. i den første Halvdel af forrige
Aarhundrede hos en gammel vantro Prest, som hver
Søndag prædikede aldeles ortodokst f. Eks. om
Retfærdiggjørelsen ved Troen paa Jesu
Straflidelse i vort Sted og alt det andet. Den unge
Kapellan spurgte engang den gamle Prest, om
hvorledes han kunde prædike, hvad han privat
bekjendte, at han ikke troede. Den gamle
svarte: „Jeg maa det. Det er min Pligt. Paa
Prædikestolen kan jeg ikke tale anderledes." Og
mange har tænkt og handlet som han. Hans
Menighed hørte, at han prædikede rigtig, og den
gik maaske fremad i Ortodoksi; men Livet —
Livet i Gud, hvorledes gik det med det?
Hvad skulde han gjort?
Jeg tænker, ingen af os for Alvor er i Tvil
om, hvad en Prest bør gjøre, naar der er afgjort
Modsætning mellem hans Overbevisning og
Grundsandhederne i det nye Testamentes Tro.
Nu sligt sker ikke længer blandt os, og vi
har alle vor Dom færdig over det Princip og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
