Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 FORSKJELLIGE TILHØRERE
I endnu høiere Grad end Göhre har
Hertzberg faaet det Indtryk: Der er Rum for Kristus
hos Arbeiderne.
Aa, der er jo saa mange Slags Lidelser og
Savn og Sorg under vore Prædikestole og tung
Sorg. Netop de sørgende kommer ofte i Kirken.
Naar Døden har taget det elskede Barn, saa gaar
Far og Mor sammen i Kirken, ogsaa de, som ellers
sjelden gaar did. Og Gud vil, at sørgende skal
trøstes, men især de som er bedrøvet efter Gud.
Vi skal ikke foragte nogen Trøstegrund, selv
om den hører til de lavere og jordiske. Men
Forkyndelsens Kunst og Maal er dog at
forvandle al Bedrøvelse til Bedrøvelse efter Gud.
Thi egentlig og dybest seet er det for denne
Bedrøvelse, Forkyndelsen har Trøst, og denne
Trøst er Syndernes Forladelse og Livssamfund
med Gud i Kristus.
Det gjælder at Sorgen og Lidelsen blir
Indgangsport til Kristendommen, og det kan den
saa let bli og er tænkt saa af Gud. Det gjælder
at faa Synet vendt fra Savnet af det jordiske
Gode til Savnet af det himmelske Gode — en
Omvurdering i de sørgendes Sjæl.
Vi har i vor religiøse Literatur en
overordentlig deilig Skildring af dette. Jeg mener Fru
Gislesens: „Erindringer fra det
betydningsfuldeste Aar af mit Liv." Min Mor gav mig
tidlig denne Bog, og jeg har den at takke for
meget som Kristen og som Prest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
