Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
FORMEN
og Oplevelse, for ikke at tale om de Prædikener,
der er en „Vellydens Triumf over Fornuften".
Nu dette beviser, i hvor høi Grad Prædikenen
beror paa indre Betingelser hos Taleren; men
det beviser selvfølgelig ikke, at man ikke skal
arbeide med Formen.
Det kan maaske anvendes ogsaa paa
Prædikanter, hvad Bjørnson engang sa om Scenens
Kunstnere: „Man véd ikke, hvad man har i
dem, før en befriende Form kan bydes deres
Væsen."
Det man nærmest tænker paa ved Prædikenens
Form er Sproget — Udtryk og Udtryksmaade.
Her er det en Ting, som maa haves klart for
Øie. Det er Forskjellen mellem Tale og
skriftlig Fremstilling. En Prest, som skriver hele sin
Prædiken, vil her være udsat for at feile. Han
vil let uvilkaarlig tænke sig Læsere istedetfor
Tilhørere.
Forskjellen er iøinefaldende. Læseren har
Tiden til sin Raadighed, kan ta sig den Tid,
han behøver, til at opfatte det læste, kan endog
læse vanskeligere Ting om igjen. Tilhøreren
derimod har kun Øieblikket til sin Raadighed.
Vistnok har han Hjælpemidler, som den
skriftlige Fremstilling ikke byder, nemlig Talerens
Person, Stemmens Tone, Øiets Sprog, Legemets
Tale, som ledsager Ordene. Men — kun i
Øieblikket. I Øieblikket maa Tilhøreren opfatte det
sagte, i næste Øieblik sies noget andet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
