Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
FORMEN
Man maa arbeide med Sproget, studere det
og først og sidst elske det. Smaating har her
meget at si. Hvor ofte har jeg ikke overveiet,
hvad der var bedst, enten en asyndetisk
Forbindelse (uden „og") mellem opregnede Led, eller
at bruge Bindeordet. Hvor ofte har jeg ikke
overveiet, om en ellers oplysende
Mellemsætning dog maaske tyngede Stilen formeget. Eller
hvilket jeg skulde bruge af flere Synonymer, der
alle gjengav samme Forestilling, men med
forskjellig Nuance.
Lykkelig den Taler, som her har det retoriske
Instinkt og Øre. De gamle sa om
Veltalenheden, at dersom den ikke læres hurtig, læres
den aldeles ikke. Deri ligger, at Veltalenhed
kræver et naturligt Anlæg, som ikke alle har.
„Men," vil maaske nogen si, „da er det jo ikke
saa rart, at ikke alle vore Prester er Talere."
Nei det er ikke saa rart. Og Biskop Heuch
havde kanske en Del Ret, da han sa, det var
uforstandigt at tænke, at alle Prester skulde
være skikkede til at prædike.
Men her er dog noget at mærke. En
Hovedsag ved Prædikenen er at tale fra Leveren, ud
af Hjertet, og det kan alle, som er grebne af
Kristus. Derfor har jeg mange Gange halvt i
Spøg halvt i Alvor sagt: „Prædike det kan
enhver Kristen."
Og Gud give, det maatte komme dertil, at ikke
blot Prester, men mange andre Mænd i Embeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
