Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
FORMEN
Skjønt Kierkegaard er dansk og nu ligger langt
tilbage i Tiden, kan en Prædikant lære meget af
ham. Der hviler en Fortryllelse over
Kierkegaards Sprog og Fremstilling. Det er ikke bare
en Klædning, det er ham selv. Jeg maa tænke
paa de træffende Ord om Formen, som
Stiftsprovst Gustav Jensen sier i en Anmeldelse af min
lille Prædikensamling: „Hverdagsprædikener":
„Formen er ikke Klæderne, som man trækker
af og trækker paa. Formen er et Legeme, hvori
Sjælen organiserer sig og hvorigjennem den
udretter, hvad den kan udrette. Da blir Formen
noget meget betydningsfuldt, noget levende, ikke
at skille fra Indholdets Liv."
Om Kierkegaard gjælder disse Ord fuldt ud.
Sproget blir levende under Kierkegaards Haand.
Der gaar Liv i hvert Ord. Naar Kierkegaard
sier „Naal", saa kjender man, at den stikker.
Naar han sier „Væg", saa støder man mod den.
Jeg kan ikke forklare det. Vi er her ved
Sprogets Mystik; men det vil vel ikke si andet end
Livets.
Det er denne fuldkomne Enhed og
Korrespondance mellem Sjælen og Udtrykket, som er
den fødte Talers Gave.
Sætningsbygningen og dens Forenkling har
jeg før nævnt. Ikke lange indviklede Perioder
med mange Mellemsætninger. Van Oosterzee. sier:
„Ingen Mellemsætninger — simpel
Periodebygning. Ikke for mange Stedord, gjenta heller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
