Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
FORMEN
ikke blot er individuelt, men som hænger
sammen med Indholdet. Man kunde nemlig ogsaa
si: „Le style c’est la maliere." „Stilen er
Indholdet."
De gamle, Cicero, Quintilian, skjelner
med-rette mellem tre Slags Talestil („genera dicendiu):
Den rolige, almindelige, den milde, tiltrækkende,
og den store, bevægede1. Naturligvis er ikke
disse tre Stilarter skarpt afgrænset. Der er
Nuancer.
Vi talte Side 115 om Talens tredobbelte
Hensigt at virke Forstaaelse, at virke Glæde, at virke
Beslutning. I det store og hele taget svarer den
tredobbelte Talestil til den tredobbelte Hensigt.
Den rolige Stil til den belærende Prædiken, den
milde til den Prædiken, som vil bringe Glæde og
Trøst, den store Stil til den Prædiken, som vil
virke Forandring i Viljen.
Det er noksaa interessant at læse Augustins
Eksempler fra det nye Testamente paa disse tre
Slags Talestil, den rolige i Gal. 4, 21 flg., den
milde („tempererte") i Rom. 12, 6 flg., den store,
bevægede Stil i Rom. 8, 31—39; „Hvem vil
skille os fra Kristi Kjærlighed? — Trængsel eller
Angst eller Forfølgelse eller Hunger eller
Nøgenhed eller Fare eller Sværd?–Jeg er vis paa,
at hverken Død eller Liv, hverken Engle eller
Kræfter, hverken hvad nu er eller hvad komme
1 Augustin: „Submisse", „temperate", „granditer"
Cicero: „Subtile", „medium", „vehemens".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
