Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Hensyn til Koret, der skulde synge ved Begravelsen.
Sokolöw gik.
— Det er mig selv, som maa sørge for alt,
henvendte hun sig derpaa til Peter Ivänovitsch, idet
hun flyttede alle Albummerne, som laa paa Bordet,
til Side og ved Synet af den Fare, som truede
Bordpladen fra Asken af hans Cigaret, skyndsomst
rykkede Askebægeret nærmere hen til ham: — Jeg
anser det for Hykleri, vedblev hun, at paastaa, at
Sorgen ikke tillader én at beskjæftige sig med
Forretningssager. Tværtimod, hvis der er noget, som
kan — jeg vil ikke sige trøste, men . . . adsprede
mig, saa er det just de Bekymringer, jeg har f’or
hans Skyld. Hun tog paa ny Lommetørklædet frem,
lige som om hun vilde til at græde igjen, da hun
pludselig, som ved en Kraftanstrængelse, tog sig
sammen og fortsatte i en rolig Tone: — Der var
ellers noget, jeg vilde tale med Dem om.
Peter Ivänovitsch bukkede, uden dog at give
Fjedrene i Puffen Lejlighed til at slaa sig løs, da
de straks begyndte at mudre hver Gang han blot
lettede sig lidt i Sædet.
- Han led frygteligt i de sidste Dage.
— Led han virkelig saa meget?
— Aa. forfærdeligt! Hans sidste — man kan
ikke sige Øjeblikke, men Timer, laa han i et væk
og skreg. Han skreg i hele tre Døgn i Rad uden
at det vilde faa Ende. Det var ikke til at udholde.
Jeg forstaar ikke, hvorledes jeg gik det igjennem;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
