Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Bondetænder og som én, der ved et anstrængende
Arbejde er kommen rigtig i Hede, pilsnart aabnede
Døren, raabte paa Kusken, hjalp Peter Ivånovitsch
til Sæde i Vognen og sprang tilbage op ad Trappen,
medens det saa’ ud, som om han kun tænkte
paa, om der ikke endnu skulde være noget at gjøre
for ham.
Det var en særlig behagelig Fornemmelse for
Peter Ivånovitsch, at indaande den friske Luft
udenfor oven paa den blandede Lugt af Røgelse, Liget
og Karbolsyre, som Sørgeværelset havde været
opfyldt af.
— Hvorhen befaler Herren at jeg skal kjøre?
spurgte Kusken.
— Klokken er ikke saa mange. — Jeg kan endnu
tage hen til Fjodor Vasiljevitsch, sagde han.
Hans Forventning gik i Opfyldelse. Selskabet
var lige i Færd med at ende den første Rubber,
saa han akkurat kom tidsnok til at indtræde som
femte Mand i Spillet.
II.
Ivan Ilitsch’s Liv havde været saa almindeligt,
hverdagsagtigt og paa samme Tid saa forfærdeligt,
som vel kunde tænkes.
Han døde i en Alder af 45 Aar som Assessor
i Overretten. Han var Søn af en Embedsmand i
Petersborg, der, efter at have været ansat i
forskjellige Ministerier og Kancellier, havde gjort en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
