- Project Runeberg -  I Kamp for Lykken : Livsbilleder /
18

(1888) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: P. Em. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18

Karriere af den Slags, som tilsidst bringer Folk
ind i en Stilling, hvoraf de, til Trods for de
uomstødeligste Beviser for deres fuldkomne
Uduelighed til at beklæde noget som helst Embede af
Betydning, alligevel i Følge deres lange Tjenestetid
og mange Titler ikke godt kunne jages ud, og
derfor erholde særligt opfundne uvirkelige Bestillinger
med virkelige seks til ti tusind Rublers Gage om
Aaret, hvoraf de saa leve til deres høje Alderdom.

Saaledes var det gaaet Geheimeraad, unyttigt
Medlem af forskjellige unyttige Kommissioner og
Institutioner, Ilja Jelimovitsch Golovin.

Han havde tre Sønner, hvoraf Ivan Ilitsch var
den næstældste. Den ældste havde gjort
fuldkommen samme Karriere som Faderen — kun i
et andet Ministerium — og nærmede sig allerede
den Tjeneste-Alder, hvori de omtalte Forhold gjør
sig gjældende i Henseende til Gagen. Den tredie
og yngste Søn var et mislykket Subjekt, som
overalt, hvor man havde søgt at anbringe ham, kun
havde forstaaet at gjøre sig umulig: for Tiden var
han ansat ved Jernbanevæsenet, og saa vel Faderen
som Brødrene, og navnlig disses Koner, undgik ikke
blot at træffe sammen med ham, men tillige, saa
vidt muligt, at mindes om hans Tilværelse. Hans
Søster var gift med en Baron Gref, der i Egenskab
af Embedsmand fuldstændig lignede sin Svigerfader.
Ivan Ilitsch var „le phénix de la famille", som det
hed. Han var just ikke saadan errkold og akkurat
Herre, som den ældste Broder, heller ikke saadan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:42:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlykken/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free