- Project Runeberg -  I Kamp for Lykken : Livsbilleder /
23

(1888) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: P. Em. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

23

Bæven og ventede paa at faa Audiens, medens
han flot og ugenert kunde gaa lige ind i Kabinettet
til Hs Eksellense og faa sig et Glas Te ved en
Cigaret i hans Selskab; men med Hensyn til Folk,
som lige frem vare afhængige af hans personlige
Forgodtbefindende, havde der dog den Gang ikke
været mange. Det var kun Kredsformænd og
Sekterere, som han den Gang havde havt at gjøre med,
naar han blev sendt ud i særlige Hverv, og det
havde altid været ham en behagelig Følelse, at
behandle disse sine undergivne paa en høflig, næsten
kammeratlig Maade, hvorved han lod dem føie, at
han, som egentlig havde det i sin Magt at knuse dem,
ikke desto mindre omgikkes dem, ikke blot jævnt,
men lige frem venskabeligt. Den Slags Folk, der
stod i et virkeligt Afhængigheds-Forhold til ham,
havde der, som sagt, kun været faa af den Gang.
Nu, som Forhørsdommer, følte Ivan Ilitsch derimod,
hvorledes alle, alle uden Undtagelse, selv de
fornemste. mest selvtilfredse Folk i Samfundet vare i
hans Magt, og hvorledes det blot kostede ham den
Ulejlighed at udfylde en vis trykt Blanket for at
faa en af disse fornemme og selvtilfredse Personer
hentet op til sig i Egenskab af anklaget eller
Vidne, hvor saa Vedkommende, hvis Ivan Ilitsch ikke
lige var oplagt til at bede ham tage Plads, kunde
faa Lov til at staa op for ham og besvare hans
Spørgsmaal. Det var dog langt fra, at Ivan Ilitsch
misbrugte denne sin Magt, tværtimod, hvor han
blot kunde, søgte han at udøve den paa en saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:42:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlykken/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free